Det skulle have været en ekstra indtjeningsmulighed, men efterlod seks forbrugerejede varmeværker med en millionregning til forbrugerne.

Siden EnergiWatchs afsløring fra januar 2023 har sagen om kuldsejlede elspekulation med et trecifret milliontab til følge resulteret i en undersøgelse fra Forsyningstilsynet og har vakt genlyd på Christiansborg.

Nu opridser EnergiWatch sagen.

Sagen tager sit udgangspunkt i selskabet Dansk Kraftvarme Kapacitet (DKVK), der blev stiftet i november 2017 af Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker (i dag Decentral Energi). Idéen med selskabet var at skabe en ny indtægtsmulighed for varmeværkerne efter beslutningen om at udfase grundbeløbet fra januar 2019.

Gennem DKVK kunne andelshaverne, der talte 89 varmeværker gennem sin levetid, spekulere i, at elpriserne holdt sig på et lavt niveau.

Kort fortalt udbød DKVK et produkt, hvor varmeværkerne forpligtede sig til at stille el-produktionskapacitet til rådighed for spotmarkedet for el. Køberen gav til gengæld en fast betaling til værkerne, så længe targetprisen forblev under 400 kr. pr MWh. Hvis den overgik den grænse, blev forskellen mellem spotpris og targetpris modregnet køberens betaling.

Selskabet udstedte flere udbud - nogle gav et plus på kontoen, mens andre ikke gjorde.

”Vi var med i et par år i starten. Det ene år gik det da nogenlunde, men det andet år gik det jævnt skidt. Så sammenlagt gik det en lille smule skidt,” har Jørgen Thorgaard, driftsleder i Toftlund Fjernvarme i Sønderjylland, der var en af andelshaverne i DKVK, tidligere udtalt.

Energikrisen indtraf

Frem til efteråret 2021 udstedte DKVK flere udbud, hvor andelshaverne kunne vælge at stille el-produktionskapacitet til rådighed. Det fik dog en brat ende, da en europæisk energikrise udbrød i andet halvår af 2021.

Vejrforholdene i perioden resulterede i en lav produktion fra vedvarende energikilder samtidig med, at efterspørgslen på naturgas steg, mens behovet for gas i Asien voksede. Det resulterede i en eksplosion i elpriserne, og forskellen mellem DKVK’s spotpris og targetpris blev større, end selskabet kunne kapere.

I december 2021 gik DKVK konkurs som følge af de høje elpriser. Værkerne Oksbøl Varmeværk, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Snedsted Varmeværk, Hirtshals Fjernvarme, Vildbjerg Varmeværk og Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk og Silkeborg Varme deltog i det sidste udbud, og på den anden side krævede køberen Statkraft godt 160 mio. kr. i konkursboet.

Der blev indgået forlig i sagen i efteråret 2022, hvor varmeværkerne accepterede at betale en regning på over 100 mio. kr. Da selskaberne udover Silkeborg Varme er forbrugerejet, var der ifølge flere af værkernes formænd ingen anden måde at skaffe pengene på end at sende regningen videre til forbrugerne.

”Som fjernvarmeselskab må vi jo ikke have overskud, og vi må ikke have en formue. Derfor er der jo heller ikke rigtig en buffer at trække på, i og med det hele bliver udloddet til forbrugerne over deres varmeregning. Og regningen bliver jo så også sendt ud til forbrugerne. Det kan ikke undgås,” sagde Anders Andersen, driftsleder og formand for Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, i januar 2023.

Tilsyn går ind i sagen

Så let skulle det dog ikke gå for varmeværkerne. I foråret gik Forsyningstilsynet ind i sagen, da det netop ikke er tilladt at indregne sådan omkostninger i forbrugernes varmepriser.

Ifølge varmeforsyningsloven må varmeværker kun indregne ”nødvendige udgifter” i prisen til forbrugerne, og dette inkluderede ikke spekulation i elpriser ifølge tilsynet.

Meldingen skabte chokbølger gennem de omtalte værker. Op til den endelige afgørelse blev konklusionen kaldt for en bombe under hele sektoren.

”Det er modigt, hvis de står fast på afgørelsen, for det er en bombe under fjernvarmebranchen i det hele taget,” sagde Oksbøl Varmeværks formand, Erhardt Jull.

Men tilsynet stod fast. Tidligere i denne måned kom Forsyningstilsynet med sin endelige afgørelse om, at varmeværkerne ikke måtte indregne spekulationstabet i forbrugernes varmepriser. Værkerne fik samtidig besked på, at et millionbeløb skulle tilbagebetales til forbrugerne.

For Silkeborg Varmes vedkommende, der tabte 70 mio. kr. på DKVK’s konkurs, skal der ikke sendes penge tilbage til forbrugerne, da selskabet ikke indregnede tabet i varmepriserne.

Som følge af sagen bestilte Silkeborg Kommune en uafhængig advokatundersøgelse af Silkeborg Forsyning-datterselskabet. Her lød konklusionen, at ledelsen havde ”handlet kritisabelt”, men de ikke kunne holdes ansvarlige for tabet.

Sendt til ministeren

Sagen er senest nået til Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti har reageret på EnergiWatchs afsløring.

Her udtalte Dansk Folkepartis erhvervsordfører Nick Zimmermann blandt andet, at det var ”dybt bekymrende, at nogle fjernvarmeværker har spekuleret groft i elpriserne.”

”Derfor vil jeg også tage sagen med videre til ministeren for at se på, om vi kan undgå dette i fremtiden. For det er nok ikke sidste gang, at en lokal bestyrelse får en for smart idé,” udtalte partiers erhvervsordfører Nick Zimmermann til EnergiWatch.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard udtaler i dag, at det er ”en rigtig ærgerlig sag”.

”Det viser, hvor vigtigt det er, at virksomhederne har de rette kompetencer. Nu skal de respektive virksomheder se på, hvordan de kan løse situationen, når de ikke lovligt kan regne tabet ind i varmeprisen,” udtalte Lars Aagaard i et skriftligt svar og fortsatte:

”Jeg går ud fra, at de berørte virksomheder finder en løsning i samarbejde med blandt andet deres ejere, som i det her tilfælde er forbrugerne, og at der handles i overensstemmelse med ejernes ønsker.”

Det endelige punktum i sagen er dog ikke sat endnu. Efter Forsyningstilsynets undersøgelser har tilsynets adm. direktør Carsten Smidt udtalt, at der er en risiko for, at andre varmeværker, der tog del i DKVK’s udbud, har indregnet potentielle tab i sine varmepriser.

Det vil Forsyningstilsynet være opmærksomme på i fremtiden, udtalte Carsten Smidt.