Statkraft tager hul på genrejsning

Det norske energiselskab har fået vendt bøtten i årets første kvartal efter et horribelt 2020.
Foto: PR / Statkraft
Foto: PR / Statkraft
AF ANNE FILBERT OG VIKTOR BRANDT KÆRGAARD

Som en anden Fugl Føniks har Statkraft rejst fra asken af 2020 og foldet sine vinger ud i starten af det nye år.

For mens det norske energiselskab i 2020 led gevaldigt under blandt andet lave nordiske strømpriser, der i den grad pressede bundlinjen i bund, så er historien en helt anden i første kvartal af 2021.

Dermed kommer Statkraft ud af første kvartal med en bundlinje, der på alle måder overgår den fra samme kvartal sidste år. Faktisk overgår den bundlinjen for det samlede år 2020.

"Første kvartal var en lovende start på året. Højere elpriser og øget vandenergigeneration resulterede i en rekordhøj underliggende driftsresultat. Derudover fortsatte Statkraft med at levere sin strategi og igangsatte nye projekter i kvartalet," siger adm. direktør Christian Rynning-Tønnesen i den tilhørende regnskabsmeddelelse.

Med 4,8 mia. NOK (3,5 mia. DKK) på bundlinjen, der sidste år lød på et underskud på -1,8 mia. NOK (1,3 mia. DKK) i samme kvartal er selskabet så sandelig i bedring efter det turbulente 2020, hvor den samlede nettoresultat lød på 3,5 mia. NOK (2,5 mia. DKK).

Priser gav optur

Driftsresultatet viser også, at årets tre første måneder har været ret så fremragende for Statkraft. Det underliggende driftsresultat ender på 7,2 mia. NOK (5,3 mia. DKK) mod sidste års 4 mia. NOK (2,9 mia. DKK) i første kvartal.

"Det underliggende driftsresultat var det bedste, der nogensinde er opnået i et enkelt kvartal efter højere nordiske elpriser og vellykket energistyring," siger Christian Rynning-Tønnesen.

Den gennemsnitlige nordiske systempris var 42,3 EUR / MWh, en stigning på 26,9 EUR sammenlignet med den lave pris i første kvartal 2020. Samlet kraftproduktion steg med 16 procent til 20,6 TWh.

Omsætningen lyder også på 18,1 mia. NOK (13,4 mia. DKK), en stigning på 6,1 mia. NOK (4,5 mia. DKK) fra 12 mia. NOK (8,9 mia. DKK).

Strømgenereringen bliver som vanligt ført an af vandenergien, der i første kvartal stod for 18,3 GWh, mens vind stof for 1,2 GWh, gas for 1,1 og biomasse og sol for 0,1 GWh.

Koncernen genererede i alt 20,6 TWh i kvartalet, en stigning på 16 pct. Den norske vandenergiproduktion stegm, mens generation fra vindkraft faldt drevet af lavere vindhastigheder, dog delvist udlignet efter ny kapacitet i Norge. Gasfyret produktion steg, drevet af flere timer med positiv gnistspredning.

Nye områder

Det norske selskab har også i længere tid set sig varm på flere nye områder, både geografiske og teknologiske.

I løbet af kvartalet igangsatte Statkraft flere nye projekter. I Chile har virksomheden besluttet at bygge sine første vindmølleparker og udvide virksomhedens portefølje med vedvarende energi i regionen. 102 MW-projektet består af tre vindmølleparker, som forventes at producere mere end 300 GWh vedvarende energi årligt.

Derudover har Statkraft underskrevet en samarbejdsaftale med Yara og Aker Horizons, der sigter mod at etablere Europas første store grønne ammoniakprojekt i Norge. Statkraft indgik også et partnerskab med Aker Offshore Wind for at udforske havvind i det sydlige Nordsø uden for Norge.

Nye projekter og bedre prisudsigt gør Statkraft håbefuld  

Nordmænd vil bygge Europas første grønne ammoniakfabrik i storskala

Statkraft i kovending om havvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også