EnergiWatch

Fusioner i elsektoren kan føre til grundløse prisstigninger

Forsyningstilsynet vil have ændret regler, der gør det muligt for fusionerede netselskaber at hæve priserne uden forbrugere får bedre service eller ydelser som følge.

Når Carsten Smidt skuer ud over en stadig mere konsolideret sektor, ser han et potentielt problem med den nuværende regulering i horisonten. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Når de danske netselskaber fusioner, kan forbrugerne ende med en højere regning på grund af den nuværende udformning af reglerne.

Der er det nemlig muligt og lovligt for de fusionerede selskaber at hæve sin indtægtsramme til et højere beløb end summen af de to enkeltstående selskabers indtægtsramme.

Det skriver Forsyningstilsynet i en analyse, hvor den nuværende regulering omtales som uhensigtsmæssig.

"Overordnet set er fusioner i elsektoren godt, når det bidrager til samfundsøkonomiske besparelser for forbrugerne. Vores analyse viser dog, at reglerne i dag er skruet sammen på en måde, som giver en række forkerte incitamenter, hvor fusioner kan føre til højere priser for forbrugerne uden øget kvalitet eller bedre service som følge," siger Carsten Smidt, direktør for Forsyningstilsynet.

Tilsynet har derfor opfordret Energi- og forsyningsministeriet til at ændre det nuværende regelsæt.

"Det fundamentale problem er, at det er fuldstændig lovligt at gøre det. Der er intet i det nuværende regelsæt, som forhindrer fusionerede parter i at hæve prisen i visse situationer. Det er uhensigtsmæssigt for forbrugerne," siger Carsten Smidt.

Ifølge Forsyningstilsynet kan den nuværende regulering i værste tilfælde betyde en ekstraregning for forbrugerne på knap 3,3 mia. kr. over de næste 39 år. Der er dog tale om et beløb, som forudsætter, at langt størstedelen af netselskaber fusionerer og benytter denne ifølge Forsyningstilsynet uhensigtsmæssige regulering.

Dyre fusioner

Årsagen til at forbrugerne kan ende med en højere regning som følge af netselskabers fusion skal findes i regnestykket for indtægtsrammer.

Det var netop under udformningen af netselskabers kommende indtægtsrammer, at Forsyningstilsynet stødte på den "uhensigtsmæssige" udformning af loven.

Indtægtsrammen er det beløb, som netselskaber maksimalt må tjene på et år. Den opgøres ved en historisk gennemgang af netselskabets udgifter over de foregående fem år og løber i yderligere fem år.

Besparelser indgår dog ikke i det regnestykke, hvorfor netselskaber har et incitament til konsolidering, da de gennem opnåede synergieffekter kan hæve deres indtjening i en femårig periode, før besparelserne medregnes i de fremadrettede indtægtsrammer.

En anden form for loft over netselskabers indtjening kan være forretningsloftet, som er lig med selskabets omkostninger over en femårig periode plus en renteomkostning svarende til den lange obligationsrente.

Loftet over netselskabets indtjening udgøres så af enten indtægtsrammen eller forretningsloftet, afhængig af hvad der er det laveste.

Forsyningstilsynets anke er dog, at i tilfælde hvor to netselskaber, hvoraf det enes maksimale indtjening defineres ud fra indtægtsrammen og det andets defineres ud fra forretningsloftet, fusionerer.

Her vil den maksimale indtjening for det fusionerede selskab nemlig ifølge den nuværende regulering kunne være højere end summen af de to enkeltstående selskabers maksimale indtjening.

Hypotetisk regnestykke

Forsyningstilsynet understreger dog, at det for indeværende er et hypotetisk scenarie. I 2019 havde tilsynet fusionen mellem SE's netselskab Evonet og Eniigs N1 under lup, da Evonet var bundet af indtjeningsrammen, mens N1 var bundet af forrentningsloftet.

Dengang besluttede selskabernes andelshavere sig for ikke at benytte sig af muligheden for at hæve prisen.

"Vi har ikke vished om, at fusionerede selskaber har benyttet sig af denne mulighed, og vi har heller ikke begrundet mistanke om det. Der er derimod et eksempel på, at et fusioneret selskab har fravalgt det i et år. Det er naturligvis positivt, at de har valgt det af hensyn til forbrugerne. Men der er en risiko for, at andre fusionsparter i fremtiden vil gøre det anderledes," siger Carsten Smidt.

Han understreger dog, at der stadig er behov for at lukke den nuværende mulighed for fusionerede selskaber.

"Det handler ikke om tillid eller mistillid til selskaberne. Det handler om, at der i dag er en mulighed for at hæve prisen ved fusioner alene på baggrund af nogle uhensigtsmæssige regler. Den risiko skal fjernes. Det skal ikke være muligt for virksomhederne at hæve prisen alene på grund af en fusion. Det bør ikke være muligt at skade sine forbrugere på den måde," siger Carsten Smidt.

Forsyningstilsynet har meddelt Klima-, energi- og forsyningsministeriet, at næste gang reguleringen af indtægtsrammer skal efterses, bør dette ændres. Forsyningstilsynet er ikke kommet med officielle anbefalinger til, hvordan det bør ske.

Tilsyn sætter Norlys-fusionen under lup fra start

Forsyningssektoren bliver aldrig den samme efter 2020

Forsyningstilsynet øger overvågningen af el- og gasselskaber

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs