I 11. time er der sket ændringer i lovforslaget til den kommende lov om elforsyning.

Oprindeligt var hensigten, at Forsyningstilsynet skulle have endnu flere muskler med den kommende lov om elforsyning. Det var planen, at Forsyningstilsynet ikke blot skulle drive tilsyn. Det skulle også have mulighed for at udforme reglerne indenfor godkendelse af netkomponenter, anskaffelse af strøm til dækning af nettab og netudviklingsplaner.

Efter andenbehandlingen af lovforslaget blev det sidstnævnte elementer dog fjernet. Det fremgår af et ændringsforslag fra ministeren og en betænkning, hvor det bliver gjort klart, at ansvaret for udformningen af regler for netselskabers netudviklingsplaner i stedet skal ligge i ministeriet.

Forud for andenbehandlingen af lovforslaget gjorde Energi- og klimaminister Dan Jørgensen det ellers klart i en række udvalgssvar, at de nye beføjelser til Forsyningstilsynet var afgørende for, at Forsyningstilsynet levede op til intentionerne med aftalen Et stærkere Forsyningstilsyn fra 2017.

"Det er afgørende, at Forsyningstilsynet har kompetence til at udføre sit tilsyn effektivt. Der er for mig at se en mulighed for at skabe synergi i tilsynet, når de, der udfører tilsynet, også har mulighed for hurtigt og smidigt at udarbejde eller justere de nærmere processuelle og tekniske regler," svarede Dan Jørgensen som begrundelse for Forsyningstilsynets behov for nye beføjelser.

Intentionen med aftalen fra 2017 var at skabe et Forsyningstilsyn, som med flere muskler skulle transformeres fra en søvnig skødehund med sagsbehandlingstider på op til 14 år til en bidsk vagthund.

I 2017 blev det desuden gjort klart, at Forsyningstilsynet fremadrettet skulle have mulighed for at udforme regler. Det skulle, som Dan Jørgensen påpegede forud for andenbehandlingen af loven om elforsyning, sikre et smidigt og stærkt Forsyningstilsyn.

Loven om elforsyning er første gang, at Forsyningstilsynet gives sådanne beføjelser, men frem mod tredjebehandlingen af lovforslaget står det altså klart, at det alligevel ikke som planlagt vil omfatte netudviklingsplaner.

Branche glæder sig over streg i sandet

Hos elsektorens er det en beslutning, som vækker glæde.

I sidste uge råbte brancheorganisationen Dansk Energi vagt i gevær om planerne om at give øgede beføjelser til Forsyningstilsynet. Viceadministrerende direktør i Dansk Energi, Anders Stouge, kaldte det for "en principiel demokratisk problemstilling", som burde drøftes.

"Det er heller ikke politiet, som laver sine egne regler. Det er en afgivelse af den demokratiske ret, som man bør have en principiel diskussion om," sagde han.

Den diskussion, som Folketinget har haft i andenbehandlingen, har så til Dansk Energis store glæde resulteret i, at Forsyningstilsynet fratages nogle af beføjelserne.

"Vores grundsynspunkt har hele tiden været, at regler principielt skal udstedes af regeringen på basis af flertal i Folketinget og ikke af et uafhængigt tilsyn, hvor den politiske kontrol er sat ud af spil. Nu har Folketinget trukket en streg i sandet og sagt hertil - ikke længere," skriver Anders Stouge i en kommentar.

Grønt nettab

Der er desuden flere gode nyheder for elsektoren frem mod tredjebehandlingen af loven om elforsyning.

Det vil nemlig fremover være lovligt for netselskaber at dække nettab med strøm dokumenteret med grønne certifikater. Noget Dan Jørgensen ellers i første omgang havde lagt i kakkelovnen til at forbyde. Planen var i stedet til branchens fortrydelse at udvide Energinets udbudsmodel til også at dække netselskaber, som ville blive pålagt at dække nettab med den billigste strøm fra spotmarkedet.

Nettab er det tab af elektricitet, som altid sker i forbindelse med transport af el over nettet. Elnetvirksomheden dækker tabet ind gennem indkøbsaftaler hos en elleverandør, Omkostningen til indkøbet indgår i elnetvirksomhedens indtægtsramme og dermed i det beløb, som netvirksomheden har lov at opkræve hos forbrugerne.

De planer bliver nu også skrinlagt, og det vil fremover være lovligt for netselskaber at indkøbe grønne certifikater.

"Vi synes, det er almindelig sund fornuft, at elnetselskaberne stadig har mulighed for at købe grøn strøm til at dække deres nettab og på den måde understøtte Folketingets mål om 70 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030," konstaterer Anders Stouge.

Dyrt indkøb

Baggrunden for lovindgrebet mod grønt indkøb af dækning til nettab var en afgørelse fra Forsyningstilsynet om Trefors, i dag Ewii, dækning af nettab i perioden 2016-2017 som blev indkøbt hos Trefors kommercielle søsterselskab, Trefor Energi.

Med i indkøbet var grønne VE-certifikater, og i alt blev der ifølge Forsyningstilsynet betalt 7 mio. kr. i overpris. Forsyningstilsynet dokumenterede desuden, at 11 ud af 12 udvalgte netselskaber indkøbte strøm til dækning af nettab fra sit søsterselskab.

"Den aktuelle sag har afdækket forhold, der kan indikere en mulig kanalisering af betydelige midler i strid med reglerne. Det betragter vi med stor alvor," sagde Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, om Trefor-afgørelsen til EnergiWatch.

Loven om elforsynings tredjebehandling er planlagt til fredag. EnergiWatch forsøger at få en kommentar fra energi- og klimaminister Dan Jørgensen.

Danmarks energiforbrug atter på den grønne gren