EnergiWatch

Elsektoren advarer om egenrådigt Forsyningstilsyn

Med den kommende lov om elforsyning får Forsyningstilsynet mulighed for at lave de selvsamme regler, de skal føre kontrol med. Et demokratisk problem, siger Dansk Energi, mens ministeren fastholder, at tilsynet bør have muligheden.

Forsyningstilsynet bør ifølge ministeren i fremtiden have mulighed for at udforme nogle af de regler, som de skal føre tilsyn med. | Foto: Thomas Borberg

De fleste tegneserier udforsker udfordringerne med en autoritet, der efter eget ideal skalter og forvalter sin magt uden for demokratisk kontrol.

Der er eksempelvis Batman, hvor befolkningen nok nyder superheltens omnipotente magt og evne til hurtigt og effektivt at slå ned på kriminalitet, men selvsamme befolkning frygter Batman. For hvem skal stoppe ham, hvis han pludselig agerer imod folkets interesser?

Sådanne problematikker er ikke blot forbeholdt tegneseriens farvemættede glitrede papir. Brancheorganisationen Dansk Energi ser tilløbet til en lignende udfordring i den gråmelerede og paragraftunge implementering af den nye elforsyningslov.

Her er der nemlig lagt op til, at Forsyningstilsynet på en række områder selv kan lave de regler, som de efterfølgende skal kontrollere.

"Det, som sker nu, er en uheldig glidebane. I lovforslaget er der en ny tendens til, at man i langt højere grad end tidligere lægger formuleringen af regler ud til et tilsyn, som ikke er under politisk kontrol, eftersom Forsyningstilsynet er udenfor armslængde. Så hvis de agerer anderledes end lovgivers intention, vil man ikke fra politisk hånd umiddelbart kunne korrigere det," siger viceadministrerende direktør i Dansk Energi, Anders Stouge.

Den nye lov om elforsyning bygger på et skelet formet i EU kaldet elmarkedsdirektivet, som skal implementeres i Danmark, og det er ikke sådan, at Forsyningstilsynet får fuldstændig carte blanche til at iføre sig maske og kappe og handle efter forgodtbefindende.

De øgede beføjelser bliver givet på tre punkter: I udformning af regler til netudviklingsplaner, regler om godkendelse af netkomponenter og anskaffelse af strøm til dække af nettab. Ikke desto mindre siger Anders Stouge, at udvidelsen af beføjelser er problematisk og som minimum påkræver en demokratisk diskussion om konsekvenserne.

"Normalt udføres bekendtgørelser, hvilket er udmøntningen af en lov, af en styrelse, der er underlagt politisk ansvar og kontrol. Så hvis eksempelvis Energistyrelsen udmønter loven på en uheldig eller utiltænkt vis, så kan det umiddelbart korrigeres af ministeren. Det er ikke tilfældet med et tilsyn," siger Anders Stouge.

Delegation af bemyndigelser til Forsyningstilsynet er sket på baggrund af et hensyn om at sikre synergi i tilsynet

Klima- og energiminister, Dan Jørgensen (S)

Han frygter, at centraliseringen af magt i tilsynet kan føre til afgørelser, der risikerer at strider mod politikernes intention.

"Og hvis det så er nogle regler, som de selv har udformet, så kræver det en helt ny lov, før den kan blive ændret - i hvert fald hvis hjemlen er uklar. Så skal vi jo i princippet hele vejen igennem Folketinget, og det kan tage tid, hvor der imens kan være særdeles uheldige konsekvenser," siger han:

"Hvis de som laver reglerne også skal føre tilsyn og sanktionerne på baggrund af dem, så har vi en principiel demokratisk problemstilling, som bør drøftes i folketinget. I Danmark har vi som bekendt en magtdeling, fordi det er mest hensigtsmæssigt. Det er heller ikke politiet, som laver sine egne regler. Det er en afgivelse af den demokratiske ret, som man bør have en principiel diskussion om," siger Anders Stouge.

Forsyningstilsynet har med henvisning til den politiske beslutningsproces afvist at stille op til interview.

Et smidigere Forsyningstilsyn

Det er ikke blot energisektoren, der stiller spørgsmålstegn ved de øgede beføjelser til Forsyningstilsynet.

Efter førstebehandlingen af loven spurgte Venstres forsyningsordfører, Carsten Kissmeyer, ind til bevæggrundene bag.

"Delegation af bemyndigelser til Forsyningstilsynet er sket på baggrund af et hensyn om at sikre synergi i tilsynet, hvor de, der udfører tilsynet, også har mulighed for hurtigt og smidigt at udarbejde eller justere de konkrete regelsæt vedr. processer og indhold, som netop sikrer et effektivt tilsyn," svarede klima- og energiminister Dan Jørgensen (S).

SF's energiordfører Signe Munk gik skridtet videre og fået et ændringsforslag med til andenbehandlingen af loven, der er planlagt til 15. december.

I ændringsforslaget forslås beføjelserne angående regeludformning for netudviklingsplaner og ejerskab af netkomponenter tilbage i enten Energistyrelsen eller Energiministeriet.

Dan Jørgensen har i utvetydige vendinger erklæret, at det er ministeriets opfattelse, at det er en dårlig idé.

"Det er ministeriets vurdering, at fx Forsyningstilsynets manglende hjemmel til at fastsætte regler om typegodkendelse af fuldt integrerede netkomponenter vil kunne indebære forsinkelser af de kollektive elforsyningsvirksomheders godkendelsesprocesser af sådanne anlæg," svarede han efter ministeriet havde udformet et ændringsforslag.

Igen henviser minsiteren til synergieffekter og et mere smidigt forsyningstilsyn, hvilket iifølge ministeren er i overensstemmelse med aftalen om "Et stærkt Forsyningstilsyn".

Et stærkere Forsyningstilsyn

Forsyningstilsynet som det kendes i dag blev skabt i 2017, hvor en bred politisk aftale skulle sikre forbrugernes rettigheder på energiområdet.

Dengang sad Lars Christian Lilleholt (V) i ministerstolen som fødselshjælper for Forsyningstilsynet, der efter flere sager om overfakturering og uhensigtsmæssige prisstigninger, kom til verden som det nu hedengange Energitilsyns arvtager.

"Tilsynet skal have muskler til at varetage forbrugernes interesser i dialog med en branche, som i stigende grad bliver kommercialiseret og professionaliseret. Branchen er jo velorganiseret og gode til at varetage deres egne interesser, men der er desværre eksempler på, at det er sket på bekostning af forbrugerne," sagde han om det nye tilsyn.

Der var i den grad for flere muskler, pointerede flere ordfører dengang. For der var mere søvnig skødehund end bidsk vagthund over Energitilsynet, der i visse tilfælde havde haft sagsbehandlingstider på intet mindre end 14 år.

Det er en afgivelse af den demokratiske ret

Viceadministrerende direktør i Dansk Energi, Anders Stouge

Med flere midler og en ny organisation skulle skødehunden rejse børster og glamme. En del af aftalen omhandlede netop et mere "smidigt tilsyn", som det blev kaldt, hvilket omfattede muligheden for at udforme regler.

"Forsyningstilsynet skal i højere grad have ansvar for at udforme og implementere de tekniske regler på området indenfor en ramme, der fastsættes ved lov. Det skal understøtte, at forsyningssektoren udvikler sig i overensstemmelse med de politiske målsætninger," står der i aftaleteksten, hvor det skal sikres "at forbrugerne ikke betaler for meget for de ydelser, de får".

Anders Stouge fastholder dog, at protesten mod Forsyningstilsynets øgede beføjelser ikke et udtryk for, at elbranchen ikke vil kigges over skulderen. Det er et principielt problem, siger han.

"Det er rigtigt fornuftigt, at Forsyningstilsynet fører et uafhængigt tilsyn. Det er jo det, de er sat i verden for, og de skal fange de ting, som går galt. Men det gør de også i dag ud fra gældende lovgivning, og der er ingen grund til, at de ikke også vil være i stand til det fremadrettet,"

Tredjebehandlingen af loven om elforsyning er planlagt til den 18. december.

Forsyningstilsynet afviser elselskab med "landets billigste priser"

Geotermien vil vende havvindens støtte på hovedet 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs