Debat: Geotermi er en del af løsningen medmindre vi tøver

Lad myndighederne prækvalificere potentielle bydere på udvinding af geotermi, hvorefter det lokale forsyningsselskab kan gå videre med at forhandle en konkret varmeaftale på plads, skriver Dansk Fjernvarme som reaktion på de seneste uger debat om geotermi i Danmark.
Foto: Steen Brogaard/Dansk Fjernvarme
Foto: Steen Brogaard/Dansk Fjernvarme
AF KIM MORTENSEN, DANSK FJERNVARME

Det er med stor interesse, at vi i disse dage læser forskellige synspunkter på, hvordan geotermitilladelser skal gives nu og i fremtiden. Og der er et stort potentiale for geotermi i Danmark. Både i Aalborg, Aarhus og København.

Men der mangler politisk afklaring og der er for meget nøl, hvis geotermi i Danmark skal blive en del af løsningen. Derfor er det også bekymrende, hvis konklusionen bliver, at ministeren sætter arbejdet med geotermitilladelser i stå nu.

Fjernvarmen kan levere næsten halvdelen af den CO2-reduktion, Danmark skal opnå, hvis vi skal nå den fastsatte målsætning om at sænke CO2-udledningen med 70 pct.

Men hvordan fjernvarme nu og fremover skal produceres, organiseres, leveres vil over det ganske land afhænge af de lokale forhold. Det gælder også, hvis en af produktionsformerne skal være geotermi – det vil sige at lave fjernvarme ved at hente varmt vand op af undergrunden.

Fjernvarmeselskaberne er vant til at håndtere store og langsigtede investeringer. Det som adskiller geotermi fra andre produktionsformer er, at der ud over at der etableres anlæg ovenpå jorden i form af blandt andet store varmepumper også skal etableres anlæg under jorden. Anlæg som er afhængig af og påvirker landets undergrund – også ud over de forsyningsområder de respektive fjernvarmeselskaber har.

Hønen og ægget

Når der normalt etableres et varmeproducerende anlæg; uanset om vi taler et kraftvarmeværk, et industrianlæg, et solvarmeanlæg eller andet, så forhandler fjernvarmeselskaberne varmeaftaler med leverandørerne eller de etablerer anlæggene selv.

Det har de gjort i mange år – det er deres spidskompetence.

Men jo større anlæg, jo flere regler skal varmeproducenten opfylde for at få lov at etablere sit anlæg. For eksempelvis kraftværker gælder det, at de skal ligge på en Kraftværksplads udpeget efter elforsyningsloven. For geotermianlæg gælder det, at de skal have tilladelse efter undergrundsloven. I begge tilfælde er det de ansvarlige myndigheder, der skal udpege pladser, give tilladelser og godkende operatører.

Derfor er det lidt som historien om hønen og ægget. Hvad kommer først? Tilladelsen efter de regler der skal etablere anlægget eller den varmeaftale, som giver projektet mening. Det ene giver ikke mening uden det andet.

Det giver ikke mening for varmeselskaber at forhandle en varmeaftale med en leverandør, uden at der er en vis sikkerhed for, at de ansvarlige myndigheder også vurderer, at den pågældende leverandør kan opnå tilladelse til at etablere varmeproduktionen – eller når det gælder geotermi – få tilladelse til at rode i vores undergrund. For myndighederne kan det i forbindelse med udstedelse af tilladelser give stor mening, at der er en vis sikkerhed for, at leverandøren også har et varmemarked, leverandøren kan afsætte varmen til.

Det er bøvlet, men håndterbart

I dag er situationen, at undergrundsloven først bestemmer, hvem der må rode i undergrunden. Dernæst forhandler varmeselskabet en varmeaftale. Hvis selskabet ikke på sagligt grundlag kan opnå enighed med den, der har fået tilladelse efter undergrundsloven – ja så vil de ikke kunne gennemføre deres projekt og i sidste ende være nødsaget til at levere tilladelsen tilbage.

Det er lidt bøvlet – men det er ikke en barriere for geotermi, som vi ikke kan håndtere. En smidiggørelse kunne være en form for prækvalifikation enten den ene vej eller den anden.

Den største barriere for geotermi er lige nu, at geotermi med de nuværende afgifter, tilskud, sikkerhed i aftaleperioden ikke kan konkurrere med den varme, der i øvrigt er tilgængelig.

Derfor er der ikke brug for endnu en tænkepause eller udsættelse af stillingtagen til de ansøgninger, der foreligger. Blandt andet i København skal der inden længe træffes beslutninger om varmeforsyning der rækker langt ind 2030’erne. Men der er brug for en politisk stillingtagen til, om rammebetingelserne skal ændres og dermed til, om geotermi er en teknologi, vi ønsker øget markant i dansk varmeforsyning.

Det er det, der mangler, for at varmeselskaberne og de relevante operatører kan komme videre.

Ida Auken: Sæt geotermi-tilladelserne i bero

Geoop efterlyser konkurrence om geotermi

A.P. Møller-direktør advarer mod at sætte geotermi på hold

Ordførere kræver ministersvar om geotermi-licenser  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også