Linka valgt til Sønderjysk fjernvarmeprojekt

Tønder Fjernvarmeselskab går fra dyr naturgas til billig flis for at sænke sønderjyders varmeregning.
Der kommer til at flyde flis frem for gas i Tønder Fjernvarmeselskabs varmerør fremover. | Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Der kommer til at flyde flis frem for gas i Tønder Fjernvarmeselskabs varmerør fremover. | Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix

Tønder Fjernvarme har i længere tid søgt efter en flisfyret afløser til de nuværende naturgasanlæg.

Nu er valget faldet på Linka Energy, som vandt efterårets udbud. Anlægget vil være på 3,75 MW og vil kunne levere varme til 2.790 husstande, hvilket svarer til omtrent en tredjedel af varmebehovet i Tønder.

"Bestyrelsen valgte Linka som følge af projektets driftsøkonomi og meget lange garantiperiode. Desuden kan værket arbejde med brændsel med meget højt fugtindhold og overholde fremtidige skrappe miljøkrav," siger bestyrelsesformand for Tønder Fjernvarmeselskab, Peter Nørkjær i en pressemeddelelse.

Tønder Fjernvarmeselskab forventer, at det nye anlæg vil blive sat i drift i begyndelse af 2021 og årligt vil medføre en reduktion af CO2 udledning omkring 4.100 ton.

Dyr tøndersk varme

Det flisfyrede værk har været længe ventet i Tønder, hvor Tønder Fjernvarmeselskab har været udskældt for at være markant dyrere end naboerne i Skærbæk, Brøns og Løgumkloster.

"Når prisen på gas stiger, stiger prisen på varme også," sagde Peter Nørkjær dengang i Jydske Vestkysten, da kritikken ramte Tønder Fjernvarme.

Den lavere udgift ved flis, er derfor også noget, som Tønder Fjernvarme vægter. I pressemeddelelsen noterer de, at når Linka har bygget værket færdigt, vil kunderne kunne se frem til "store besparelser".

Konkret meldte Tønder Fjernvarmeselskab sidste år ud, at besparelsen vil være på omkring 1.600 kr. per husstand, samt at investeringen vil koste selskabet 30 mio. kr.

Anlægget vil blive bygget på Energivej i Tønder.

Elselskabers brancheforening opkrævede for meget i kontingent til energibesparelser

Varmepumper kan balancere elsystemet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også