Eniig køber Verdos elnet i opsigtsvækkende energihandel

Energiselskabet Eniig, der er midt i en storfusion med SE i Esbjerg, køber Verdos elnet i Randers, Hobro og Hillerød. Verdo overtager samtidig Eniigs fjernvarmeselskab i Herning.
Foto: Eniig, Presse
Foto: Eniig, Presse

Verdo køber fjernvarmeselskabet i Herning af Eniig, som til gengæld køber Verdos elnet i Randers, Hobro og Hillerød. Aftalen er betinget af godkendelse hos repræsentantskaberne og relevante myndigheder, oplyser de to energiselskaber i en pressemeddelse mandag.

Med aftalen mellem Verdo og Eniig opnår begge selskaber øget volumen og en fokusering af forretningerne inden for henholdsvis fjernvarme og elforsyning og dermed skabes stærke og fremtidssikrede forretningsområder, hvor kunderne sikres trygge rammer med stor leveringssikkerhed til lavest mulige priser, hedder det i meddelelsen.

Norlys er godkendt af de folkevalgte 

"Aftalen giver god mening for Verdo, for vi får en unik mulighed for at styrke fjernvarmeaktiviteterne samtidig med, at vi sikrer en tryg fremtid for elnettene. Fjernvarme er et centralt, strategisk område for os, og med et øget samlet kundegrundlag får vi bedre mulighed for at optimere aktiviteterne, så vores kunder får fjernvarme til endnu lavere priser," siger Kim Frimer, adm. direktør i Verdo:

Elnet under forandring

"Selv om vores medarbejdere har drevet nogle af landets mest effektive elnet, må vi også erkende, at elnettet er under konstant forandring for at imødekomme nye teknologier som vindmøller og elbiler. Det er fornuftigt at samle nettene i større selskaber, og elnettets fremtid er i gode hænder hos N1 (Eniigs elnet, red.)," siger han.

Verdos elnet i Randers, Hobro og Hillerød omfatter ca. 55.000 kunder.

I Eniig  er der ifølge adm. direktør Martin Romvig taget en strategisk beslutning om at fokusere på elforsyning, fiberbredbånd og vedvarende energi.

"I den forbindelse har vi vurderet, at nøglen til yderligere vækst og effektiviseringer i fjernvarmeselskabet lå i konsolidering. Det opnår vi ved aftalen med Verdo, for den betyder, at fjernvarmen i Herning er fremtidssikret, og at fjernvarmekunderne i Herning er i gode hænder," siger adm. direktør Martin Romvig fra Eniig.

Salget af Verdos elnet er betinget af en godkendelse i byrådet i Randers, hvor aftalen formentlig behandles på byrådsmødet i Randers den 29. april.

Skal godkendes

Repræsentantskaber i både Verdo og Eniig skal godkende salget af henholdsvis elnet og varmeselskab. Desuden skal konkurrencemyndighederne godkende transaktionen, og Energistyrelsen skal godkende den indirekte overdragelse af netbevillingen.

Duedahl: Storfusion åbner for et hav af synergier 

Eniig er en af Danmarks største andelsejede energi- og telekoncerner med ca. 400.000 andelshavere og et forsyningsområde, der dækker store dele af Midt- og Nordjylland.

Eniig forventes at fusionere med SE i Esbjerg under navnet Norlys inden årets udgang, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver grønt lys. Det bliver i så fald Danmarks næststørste energiselskab efter Ørsted.

Verdo er en international energikoncern med hovedsæde i Randers og kontorer i Nordeuropa, Mellemøsten og USA.

Energiselskab graver fiber ned i tre jyske byer 

Eniig-chef: Fusion med Eurowind handler om størrelse 

Verdo sælger brintfabrik efter otte års ejerskab 

Duedahl: Storfusion åbner for et hav af synergier 

Fusion bekræftet: SE og Eniig samler 700.000 andelshavere 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også