Afgifter tvinger selskaber til at smide overskudsvarme ud af vinduet

Afgifter gør det svært for mange danske virksomheder at bruge overskudsvarme til opvarmning. Men der kommer en løsning i løbet af foråret, lyder det.
Aalborg Portland har længe haft sit eget system for udnyttelse af overskudsvarme. Men virksomhedernes anvendelse hindres af tunge afgifter, lyder kritikken. | Foto: /Ritzau Scanpix/Mie Brinkmann/
Aalborg Portland har længe haft sit eget system for udnyttelse af overskudsvarme. Men virksomhedernes anvendelse hindres af tunge afgifter, lyder kritikken. | Foto: /Ritzau Scanpix/Mie Brinkmann/

Masser af overskydende varme fra danske virksomheder flyver direkte ud i naturen i stedet for at blive udnyttet til fjernvarme. Statens afgifter på området gør det nemlig svært for virksomhederne at få det til at løbe rundt.

Det skriver Politiken.

"Jeg kan sagtens bruge overskudsvarmen fra køleanlæg til at opvarme hele butikken, og jeg ville endda have et overskud, der kan sendes ind i fjernvarmesystemet. Men det ville betyde, at jeg bliver beskattet tre gange ekstra, og så hænger det overhovedet ikke sammen økonomisk," lyder det fra Peter Kjærgaard Svendsen, energichef i supermarkedskoncernen Coop, der mener, at afgifterne på området stammer fra en svunden tid.

Med de nuværende regler rammes danske virksomheder flere gange, hvis de vælger at udnytte den overskydende varme.

Først betales en afgift for at få lov til at udnytte overskudsvarmen i et andet lokale i virksomheden. Dernæst afkræves der en afgift, hvis virksomhederne vil sælge varmen videre til for eksempel fjernvarmeselskaber. Endelig risikerer virksomhederne at blive betragtet som varmeproducenter af Skat og skal derfor betale såvel indkomstskat som elafgift.

Det kommer blandt andet også til at ramme store datacentre, som dem Apple og Facebook vil opføre i henholdsvis Viborg og Odense.

Tallet kunne være fire gange større

I dag leverer 41 danske virksomheder overskudsvarme til fjernevarmeværkerne. Men tallet kunne være fire gange så højt, viser en opgørelse fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.

Problemet har hidtil været, at staten mister indtægter, hvis man går ind og fjerne afgifterne på overskudsvarme.

Men nu oplyser Energi- og Klimaministeriet til Politiken, at de vil fremlægge et forslag på området i løbet af foråret.

Dansk Fjernvarme kræver minister-handling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også