Holland vil forbyde benzin- og dieselbiler fra 2025

Det er ikke kun tulipanmarkerne, der står foran snarlig opblomstring i Holland. Også elbiler går lyse tider i møder. Det står klart efter Underhuset i det hollandske parlament har stemt et lovforslag igennem, der vil forbyde salget af nye diesel- og benzinbiler fra 2025. Det skriver The Guardian.
Lovforslaget skal dog fortsat også finde flertal i Senatet, hvis det skal blive til lov. Det er det hollandske socialdemokrati, der har foreslået forbuddet, mens regeringspartneren VVD er imod. Om der kan findes flertal for forslaget i Senatet er fortsat usikkert.
Oprindeligt gik forbuddet på et total forbud også mod allerede solgte benzin- og dieselbiler, men siden er forbuddet blevet modereret, så det nu kun gælder for salg af nye biler fra 2025.
I dag udgør elbiler cirka 10 procent af det samlede bilsalg i Holland.
Relaterede artikler:
Tesla-boblen er bristet: Har kun solgt to biler i 2016
For abonnenter