Enorm interesse for Teslas nye elbil

Der har været heftig gang i forudbestillingerne på Teslas nye model 3 - også langt mere, end hvad elbilsproducenten selv havde regnet med.
RITZAU FINANS

Den amerikanske elbilproducent Tesla har modtaget hele 325.000 forudbestillinger på selskabets nye og billigere model 3, der er klar til markedet i løbet af 2017.

Det skriver Bloomberg News.

Tesla præsenterede den nye model, der skal sælges til 35.000 dollar stykket, i denne uge åbnede selskabet for forudbestillinger, der koster 1000 dollar stykket. Allerede på dag tre var der modtaget forudbestillinger på mere end en kvart million eksemplarer, og selv det tal var ifølge topchef Elon Musk mere end dobbelt så meget, som Tesla selv havde ventet.

De mange forudbestillinger har dog - ifølge Bloomberg News - også rejst spørgsmål om, hvorvidt Tesla er i stand til at løfte kapaciteten i sin produktionsfacilitet i Californien så meget, at selskabet kan nå at producere så mange biler.

Sidste år leverede Tesla til sammenligning blot godt 50.000 biler.

Alene forudbestillinger på Teslas model 3 har kastet flere penge i selskabets kasse end børsnoteringen i juni 2010, der gav en kontant gevinst på 226,1 mio. dollar. Ifølge Tesla selv indikerer forudbestillingerne en fremtidig omsætning på 14 mia. dollar af den nye model 3.

Antallet af forudbestillinger er dog ikke lig med antallet af kunder, idet nogle har bestilt mere end én udgave, oplyser Tesla.

Tesla-aktien er steget uafbrudt siden præsentationen af den nye bil. På fem dage har aktien taget et løft på knap 17 pct. Torsdag var aktien også startet i grønt terræn, men efter offentliggørelsen af forudbestillingerne falder den med 1,6 pct. til 261,19 dollar på børsen i New York.

Airbus vil flyve på batteridrift

Tesla-topchef antyder epokegørende nyhed

Her er Teslas discountmodel

Tesla-boblen er bristet: Har kun solgt to biler i 2016

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også