Rockwool køber amerikansk loftpladefabrik

Det danske selskab kaster 280 mio. kr. efter den nye investering, som skal udgøre "en hjørnesten" i den fortsatte ekspansion.
RITZAU FINANS

Stenuldsproducenten Rockwool investerer 40 mio. dollar, svarende til 278,9 mio. kr., i en ny fabrik til loftpladedivisionen Rockfon i USA.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse torsdag eftermiddag.

Fabrikken, der skal ligge i tæt tilknytning til den eksisterende stenuldsfabrik i Mississippi, skal beskæftige 100 medarbejdere og er en vigtig del af Rockwools ekspansion på det amerikanske marked.

"Den nye fabrik kommer til at udgøre hjørnestenen i vores fortsatte ekspansion på det nordamerikanske marked for loftløsninger," siger Jens Birgersson, der er administrerende direktør for Rockwool, i meddelelsen.

"Vi oplever en stor interesse fra kunder fra hele kontinentet, og med den nye fabrik slår vi fast, at vi har et langsigtet perspektiv og gør en dedikeret indsats for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter Rockfons akustiske stenuldsloftløsninger i Nordamerika," fortsætter topchefen.

Opførelsen af den nye fabrik vil blive sat i gang i starten af 2016, og produktionsstart ventes at ske i midten af 2017. Fabrikken forventes at dække et areal på 12.000 kvadratmeter.

Rockwool løsner familiebåndet

Briter lader offshore-svar blæse i vinden

Rockwool-chef: Overskudsgraden skal løftes

Sydbank: Rockwool i fornuftig prioritering af markeder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også