Rockwool løsner familiebåndet

Stenuldselskabets topchef kræver, at Rockwool-familien ikke længere både kan være i bestyrelsen og bestride topjobs i virksomheden.
Foto: EHRBAHN JACOB
Foto: EHRBAHN JACOB

Den adm. direktør har indført et isolerende lag i forhold til familien Rockwool. Jens Birgersson, der blev ansat som topchef i koncernen for et år siden, kræver, at familiemedlemmerne skal vælge mellem enten et topjob eller en ledende bestyrelsespost i virksomheden. Det skriver Børsen.

"I min verden kan man ikke både sidde i formandskabet og samtidigt være koncernledelsen," siger Jens Birgersson.

Det har blandt andet fået den konsekvens, at Thomas Kähler - femte generation hos Rockwool - ikke længere er næstformand for Rockwool International, da han har valgt at fortsætte som adm. direktør for Rockwool Scandinavia. Hans næstformandspost er i stedet overtaget af fætteren Søren Kähler, der ikke arbejder hos isoleringsselskabet.

Nybruddet er et led i Jens Birgerssons strategiplan for virksomheden, der blev lanceret ved udgangen af september. Den indebar blandt andet en omstrukturering af organisationen, så den fremover har færre lag og et reduceret hovedkontor. Noget, der også medførte annoncering af 80 danske fyringer.

Rockwool lancerer ny plan og fyrer 500

Derudover blev det forretningsmæssige fokus skærpet til tre hovedområder for at forbedre indtjeningen, mens det geografiske fokus blev redefineret med øget opmærksomhed på Europa og Nordamerika på bekostning af Asien. Den nye strategiplan forventes fuldt implementeret i 2017.

Rockwool-chef: Overskudsgraden skal løftes

Sydbank: Rockwool i fornuftig prioritering af markeder

Ny Rockwool-boss skal øge indtjeningen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også