Tesla-aktien buldrer frem på stærke leveringer

Det går bedre end forventet med leveringerne hos Tesla. Investorerne sender aktien op trods fortsat underskud.

Tesla-aktien trykkede sent tirsdag amerikanske tid speederen i bund, og steg med op mod otte procent i efterhandlen, da selskabets regnskab for 3. kvartal blev offentliggjort.

Investorernes begejstring stammer fra tallet for leveringer i 3. kvartal - og ikke mindst fra udsigten til leveringer i de kommende kvartaler. Tesla leverede 11.603 biler i 3. kvartal 2015, og forventer at levere mellem 17- og 19.000 biler i 4. kvartal. Det er bedre end forventet, og giver investorerne tillid til, at selskabet ikke blot sælger godt, men også formår at udbygge produktionen i takt med salgsfremgangen.

Samlet set forventer Tesla at levere mellem 50.000 og 52.000 biler i år.

En af de biler må man formode bliver leveret til selskabets nye finansdirektør, der blev præsenteret i går. Det bliver den hidtidige vice-direktør i Google, Jason Wheeler, der afløser Tesla's hidtidige finansdirektør, der går på pension.

Af andre gode nyheder kunne Tesla i går melde om et stærkt stigende salg i Kina af Model S. Netop det kinesiske marked har hidtil voldt investorerne store bekymringer, og selskabet måtte tidligere i år skifte direktøren for Kina ud. I følge det nye regnskab er de kinesiske kunder dog nu for alvor begyndt at shoppe den amerikanske elbil fra Teslas showroom i de store, kinesiske byer.

Billig model til marts

Tesla har netop lanceret model X i USA, og tilbyder dermed kunderne to modeller. En tredje model er på vej, Model 3. Den model skal koste cirka det halve af Model S, og forventes at kunne blive præsenteret for offentligheden i marts 2016.

Hvornår Model 3 kommer til salg i Danmark vides endnu ikke.

Tesla omsatte i 3. kvartal for 1,24 mia. dollar, og tabte justeret netto 75 mio. dollar. Netto-tabet før særlige poster var på 230 mio. dollar.

Nyt tal viser store CO2-besparelser fra danske Teslaer 

Tesla: Ny aftale er lig med afvikling af elbiler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også