I dag vil Tesla ændre fremtiden drastisk

Tesla satser på at en helt ny autopilot, der nu er gjort tilgængelig verden over, vil sende elbilen ud i  yderste overhalingsbane.

Danmark har i den forgangne uge kørt elbilmarkedet ud på et sidespor, ærgrer kritikerne sig. Med den politiske aftale om at indfase registreringsafgiften for elbiler generelt og for Tesla i særdeleshed vil salget fremover bevæge sig med samme hastighed som fredag eftermiddag på Køge Bugt Motorvejen.

Tesla: Ny aftale er lig med afvikling af elbiler

Men hvor potentielle Tesla-kunder ikke har haft kontrol over det billedlige baneskifte, kommer nuværende Tesla-ejere i bogstavelig forstand ikke til at skulle besvære sig med at skifte bane. Det er i hvert fald hvad elbilproducenten lover med sin nye autopilot. Den er torsdag blevet tilgængelig for ejere af Model S verden over.

For inkluderet i autopiloten er en funktion, der skulle gøre bilen i stand til selv at skifte bane i trafikken.

"Jeg tror, at dette kommer til at blive en dyb oplevelse for folk," siger elbilproducentens stifer Elon Musk ifølge The Guardian.

"Det kommer til at ændre folks opfattelse af fremtiden ret drastisk."

Håndfri med hænder

Men før du sætter dig bag rattet med den seneste udgave af Basserne og gør klar til, at din Tesla ordner køreturen for dig, så opfordrer Elon Musk dog til, at føreren fortsat holder hænderne på rattet under baneskift.

Hvilket selvfølgelig reducerer anvendeligheden af den nye gimmick til, at man teoretisk kan undgå tennisalbue ved ikke selv at skulle dreje på rattet. Men det vil blive mere brugbart, lover elbil-bossen, der formentlig også har modtaget en stille bøn fra Teslas juridiske afdeling om at opfordre kunderne til at holde ved rattet.

"Vi fortæller kørerne, at de skal holde hænderne på rattet for alle tilfældes skyld, og for at udvise forsigtighed i begyndelsen," siger Elon Musk til techmagasinet Wired.

"Over tid - lang tid - så behøver man ikke have hænderne på rattet. Men vi beskriver eksplicit denne model som en beta."

Af andre nytiltag, der kommer med autopiloten, er at Teslaen automatisk holder afstand fra de omkringkørende biler, som det allerede kendes fra bl.a. visse versioner af Mercedes og Volvo, mens den også skulle kunne finde en parkeringsplads og ordne parallelparkeringen automatisk.

Køb en Tesla og sælg den med fortjeneste næste år

Tesla-grundlægger håner Apple's bilamibtioner

Elon Musk advarer Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også