Tesla udvider i Danmark

Elbilsproducenten åbner Europas største ladestation i Køge og ny afdeling i Aarhus.
Foto: Tesla
Foto: Tesla
KURT HEDEVANG

Tesla Model S har i årets første ni måneder været den næstmest solgte elbil i Danmark. 302 Tesla'er er der blevet indregistreret. Det er kun overgået af Nissan Leaf med 332.

Men Tesla'en er en bil til omkring 800.000 kr., og i den prisklasse er Tesla en storsælger.

"Vi er særdeles tilfredse med salget i Danmark. Især når vi sammenligner os med andre modeller i samme prisklasse," lyder det fra Esben Pedersen, der er pressechef for Tesla i Skandinavien.

Han ønsker ikke at sætte tal på det forventede bilsalg for hele året, men elbilproducenten tror på det danske marked. Inden årets udgang vil Europas største ladestation med 12 af Teslas superladere stå klar i Køge, og samtidig åbner mærket en kombineret service- og salgsfunktion i Aarhus.

"Lige nu har vi seks midlertidige ladestandere i funktion på en tidligere Better Place-grund i Køge. Men den nye ladestation vil med et meget realistisk bud være klar i begyndelsen af december - måske med en uges forsinkelse," fortæller Esben Pedersen.

I Aarhus åbner Teslas tredje butik i Danmark også i løbet af december. De to andre findes i København og på Amager.

"I Aarhus vil der blive fokus på servicedelen, men der vil også komme en salgsfunktion,« tilføjer Esben Pedersen.

Med ladestationen i Køge har Tesla valgt sit danske knudepunkt for mærkets eget net af hurtigladestationer i Europa. Tesla har valgt placeringen ved Skandinavisk Transportcenter  i Køge som et led i forbindelsen mellem Skandinavien og Tyskland, og dermed får stationen også en central rolle i hele det nordeuropæiske netværk.

"Ladestanderne i Køge vil stå under et udhæng med solceller, der kan levere energi direkte til ladestanderne. Dermed bliver der tale om en meget "grøn" station," fortæller Esben Pedersen.

Når der ikke er nogen biler at oplade, vil energien fra solcellerne blive sendt ud i det offentlige elnet.

Udover stationen i Køge er yderligere ladestationer på vej to andre steder i Danmark inden årets udgang. Da forhandlingerne ikke er afsluttet, ønsker Esben Pedersen ikke at sætte præcis geografi på.

"Men der bliver tale om et sted på Sjælland og et sted i Jylland," siger Esben Pedersen med tilføjelsen, at det vil være naturligt at tænke på "vejen mod Hamburg".

Desuden har Tesla hurtigladere i Hjørring, Randers og Middelfart. Næste år vil der komme ladestationer til langs Vestkysten.

"Hvor mange det drejer sig om, ved vi endnu ikke. Det er klart, at vi ikke vil investere flere hundrede millioner i Danmark, så længe der er ikke er truffet en afgørelsen om elbilernes fortsatte fritagelse for registreringsafgift," forklarer Esben Pedersen.

Elbilerne er foreløbig fritaget for registreringsafgift frem til udgangen af 2015. Hvad der så skal ske, ligger stadig hos politikerne.

Amerikansk stat forbyder salg af Tesla

Mercedes tjener milliarder på Tesla-investering

Politisk nøl kan slukke for elbilkontakten

Brandudsalg af brugte Tesla'er

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også