EnergiWatch

Tesla opgiver alle patenter

Tesla ønsker at sætte fart på udbredelsen af elbilen. Derfor frigiver selskabet nu i et kontroversielt træk sine værdifulde patenter.

Foto: Tesla

Patenter er normalt noget, virksomheder vogter om som var de kronjuveler. Men endnu engang formår den californiske elbilproducent Tesla Motors nu at overraske den etablerede branche. Tesla annoncerede nemlig i går aftes, at de nu vil frigive alle sine tekonologipatenter.

Selskabet vil gøre patenterne offentlig tilgængelige, lige som selskabet ikke vil sagsøge andre firmaer, der vælger at benytte sig af patenterne. I følge Teslas topchef og stifter, Elon Musk, sker det, fordi Tesla ønsker at sætte skub i udbredelsen af elbilen.

Tesla får ekstra brandbeskyttelse

"I går var den hel væg med patenter i vores hovedkvarter i Palo Alto. Det er ikke længere tilfældet. Den er nu fjernet for at gøre teknologien for elektriske køretøjer endnu bedre," skriver Elon Musk på sin blog.

Tesla skuffer med stort tab

Prøv EnergiWatch gratis i 40 dage

Konkurrenterne kører på benzin

I følge Elon Musk er konkurrenterne til Tesla nemlig ikke andre producenter af elbiler. Det er først og fremmest producenter af benzindrevne køretøjer.

"Vi tror på, at såvel Tesla som andre elbilselskaber - og for den sags skyld resten af verden - vil drage nytte af en hurtigere udvikling af teknologiplatformen," skriver Elon Musk.

Patenter er ellers helt centrale i bilindustrien, hvor udviklingen af platforme og motorer er en milliarddyr affære. Men Teslas træk kan måske vise sig som en fordel. I hvert fald har BMW allerede udvist interesse for at dele patenter med Tesla, skriver Wall Street Journal.

171 private bilkøbere har valgt en elbil

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs