EnergiWatch

Tesla skuffer med stort tab

Tesla måtte i 1. kvartal notere sig et større tab end forventet. Til gengæld lover Panasonic nu at bakke op om giga batterifabrik.

Foto: Tesla

For investorerne i den populære elbil-producent Tesla, var det en blandet omgang nyheder, der i går kom frem fra selskabet i forbindelse med fremlæggelsen af resultatet for 1. kvartal.

Tesla kunne i 1. kvartal  notere sig et tab på omkring 275 mio. kroner netto. Det svarer til lige godt 2,2 kroner per aktie. Det er væsentligt ringere end samme kvartal sidste år, hvor Tesla opnåede et overskud på små 60 mio. kroner - eller 60 øre per aktie.

Det ringere resultat for Tesla skyldes primært, at man i Californien - Teslas vigtigste marked - har skåret ned på tilskudsordningerne til elbiler, og at der har været mangel på batterier, hvilket har ført til, at Tesla kunne levere færre biler end der var bestillinger til.

Teslas' aktie faldt efter børsluk i New York i går med 7,6 procent.

Tesla gør sig klar til at overtage Kina

Salg vokser vildt

Selv om indtjeningen altså skuffer, er det dog stadig imponerende fremgang, Tesla kan berette om, når det kommer til salget af elbiler. Omsætningen i selsakbet steg således i 1. kvartal med 27 procent til fire mia. kroner.

Tesla leverede i 1. kvartal 6457 biler. I samme kvartal året før var det tal på 4900 biler.

"Tesla overgik forventningerne, men de overgik dem ikke helt så meget, som de mest optimistiske havde forudset. Men alt i alt er det fortsat et godt resultat," siger Andrea James, analytiker hos investeringsbanken Dougherty & Co, til nyhedsbureauet Bloomsberg.

Der er store forventninger til Teslas' salg i Kina, men det gik først i gang i sidste måned, og var derfor ikke en del af 1. kvartals resultat.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

1000 biler om ugen

Teslas producerer i dag 700 Model S biler om ugen på sin fabrik i Californien, men det tal skal sidst på året stige til omkring 1000 biler, varsler Tesla. En øgning, der dog vil kræve både store investeringer og øget batterikapacitet.

Tesla varsler derfor, at selsakbet vil bruge små fem mia. kroner på investeringer i år alene. En stor del af de investeringer vil gå til en ny giga batterifabrik, som med kvartalsregnskabet i går kom et afgørende skridt nærmere realisering.

Teslas "gigafabrik" vil koste 30 mia. kroner

Panasonic er med

Den japanske teknologigigant Panasonic, der længe har været nævnt som den oplagte partner på Teslas kommende batterifabrik, har nemlig nu underskrevet et såkaldt "letter of intent". Dermed er Panasonic, såfremt visse forudsætninger mødes, villig til at investere i den kommende fabrik.

"Vi tror på, at vi kan afslutte en endelig aftale på et tidspunkt senere i år," lød det i går fra Teslas' tekniske direktør, JB Straubel, på et konferencekald.

I samme konferencekald sagde Teslas' adm. direktør og stifter, Elon Musk, at første spadestik til den kommende fabrik kan ske måske allerede i juni. Fabrikken vil koste næsten 30 mia. kroner at bygge og beskæftige omkring 6500 ansatte. Arizona, Nevada, New Mexico og Texas dyster om at blive hjemsted for den kommende fabrik. Tidligere har Tesla udelukket, at Californien kunne blive hjemsted for den nye fabrik, da godkendelsesprocedurer tager for lang tid i staten. Men Elon Musk sagde i går, at Californien nu igen bliver overvejet som en mulighed.

Tesla i vild fremgang

Mere fra EnergiWatch

Shell afviser at forholde sig til sviner mod dansk raffinaderi

Crossbridge Energy undersøgte raffinaderiet fuldt ud forud for overtagelsen, siger talsperson fra Shell. Talspersonen forholder sig imidlertid ikke til, at raffinaderiet kritiseres i hårde vendinger i en intern mail sendt af en kommunikationsansat hos Shell.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs