Dantherm: Analyse af bejleri trækker ud

Det tager længere tid end ventet for Dantherm, der laver luftbehandlingsanlæg, at analysere det købstilbud, som selskabet tidligere har modtaget.
Sådan lyder det fra bestyrelsesformand Jørgen Møller-Rasmussen tirsdag i et interview med Bloomberg News.
I midten af oktober sidste år meddelte Dantherm, at det havde modtaget en uopfordret henvendelse om køb af virksomheden. Det medførte, at man med assistance fra Handelsbanken igangsatte en analyse af de strukturelle muligheder. Dengang var det meldingen, at det analysen vil tage måneder, og at den vil inkludere søgen efter andre budgivere.
Dantherm overvejer muligheder efter bejleri
"Vi er opmærksomme på, at det er bedst for alle parter samt vores egne aktionærer, at det (analysen, red.) gennemføres hurtigt, men jeg kan endnu ikke give en melding om tidsplanen," siger Dantherms bestyrelsesformand til Bloomberg.
Jørgen Møller-Rasmussen har ingen kommentarer til indholdet af analysen.
Dertil oplyser bestyrelsesformanden, at "analysen af købstilbuddet ikke har indvirkning på det daglige arbejde hos Dantherm."
Dantherm stiger tirsdag middag 3 pct. til 17 kr.
/ritzau/FINANS
Sløjt salg sænker Dantherms forventninger
Dantherm kan stadig ikke holde varmen
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch