Japanere laver den mest populære elbil

Nissan laver den mest solgte elbil, mens luksusbilen Tesla Model S løber med andenpladsen.
Nissan Leaf er populær. Foto: Nissan
Nissan Leaf er populær. Foto: Nissan
AF KURT HEDEVANG

Nissan Leaf sad i 2013 solidt på tronen som den mest solgte elbil i Danmark blandt personbilerne.

Faktisk var 4 af 10 solgte elbiler en Nissan Leaf. Men måske endnu mere overraskende var det, at luksusbilen Tesla Model S rykkede ind på andenpladsen med en markedsandel på 21 pct.

Lige efter følger Renault Zoe med en markedsandel på godt 17 pct.

Elbilerne mister deres grønne glans

0,3 pct. af markedet

Mindre imponerende er det, når man ser på det reelle antal solgte elbiler i Danmark. 533 elektriske personbiler blev det til i 2013. Hertil kommer så nogle varevogne, så det samlede antal nye elbiler i Danmark landede på 647.

Når kunderne har mulighed for at leje en elbil i op til tre måneder, får de en reel mulighed for at vurdere, om en elbil er noget for dem.Ann Strøby, pressechef Nissan

Hos varevognene delte to modeller markedet. Det er Mercedes Vito og Renault Kangoo med et salg på henholdsvis 50 og 53 af de ialt 114 varevogne.

Ifølge De Danske Bilimportører blev der i 2013 indregistreret 182.198 nye personbiler i Danmark. Dermed tegnede elbilerne sig for 0,3 pct. af personbilsalget, og det har ikke flyttet sig i forhold til året før.

30 millioner fordobler antallet af elbiler

Lejemulighed hos Nissan

Hos Nissan Danmark er man tilfreds med at have den mest solgte elbil, men samtidig forventer man også, at salget fordobles i år. Det sker dog ikke at sig selv, og derfor har Nissan en samarbejdsaftale med udlejningsfirmaet Sixt, hvor potentielle elbilkøbere har mulighed at leje en Leaf i op til tre måneder.

"Der er stadig folk, der har betænkeligheder omkring elbilernes rækkevidde, og den usikkerhed får man ikke svar på, hvis man prøver en elbil "rundt om blokken"," fortæller Ann Strøby, der er pressechef hos Nissan.

"Derfor tilbyder vi, at eventuelle kunder kan leje en Leaf for 3.800 kr. om måneden i op til tre måneder. Udlejningen sker gennem Sixt, og hvis kunderne efterfølgende vil købe en Leaf, refunderer vi billejen, og de køber så en ny bil. Når kunderne har mulighed for at prøve en elbil i op til tre måneder, kan de får svar på, om rækkevidden er et problem for dem. Vi har 30 biler kørende på den måde," tilføjer Ann Strøby.

Elbiler sakker bagud i konkurrencen

Flere fordele i Norge

Selv om Nissan har den mest solgte elbil i Danmark, ser man misundeligt til Norge, hvor der i 2011 blev solgt 343 Nissan Leaf. I 2012 nåede salgstallet 2.298 og i 2013 lander salget på flere end 4.600 biler. Det præcise tal kendes endnu ikke. På verdensplan er der solgt 90.000 Nissan Leaf.

"I Norge har elbilerne nogle fordele, som vi ikke har i Danmark. Elbilerne må køre i busbanerne, de får gratis parkering og gratis opladning ved offentlige standere. Det betyder, at ejerne sparer tid, og meldingen fra Norge er, at det faktisk betyder mere end prisen," fortæller Ann Strøby.

Herhjemme mener hun, at politikerne bør overveje en lavere beskatning af elbiler som firmabiler. Det har man gjort i Norge, hvor der er 50 pct. rabat på firmabilskatten, hvis firmabilen er en elbil.

"Virksomhederne er lidt mere risikovillige end de private bilkøbere. Men samtidig lider vi også under, at elbilerne på nuværende tidspunkt kun er fritaget for registreringsafgift frem til udgangen af 2015. Det skaber en usikkerhed for eventuelle kunder," siger Ann Strøby.

Tesla: Tyske myndigheder frikender elbil for brande

Skuffelse for Renault

Hos Renault erkender man, at 2013 blev et skuffende år, når det gælder elbiler. Omvendt er man indstillet på, at der i år virkelig skal satses på elbilområdet. Det skal først og fremmest ske over for de såkaldte flådeejere.

"Nu er infrastrukturen ved at være på plads. Vi blev sat meget tilbage på grund af konkursen hos Better Place, indtil E.ON overtog ladestanderne. Det var bl.a. et problem for Zoe-modellen, som er den elbil, vi satser på i Danmark. Samtidig er også Clever i fuld gang med at udbygge sit ladenet. Så nu er vi klar til at satse," fortæller pressechef Søren Hyltoft Thomsen.

Satsningen vil især sker over for flådeejerne.

"Det er stadig væk kommuner og virksomheder, der skal vise vejen for de private bilkøbere. Blandt de private er det stadig især de såkaldte "first movers", der køber en elbil," forklarer Søren Hyltoft.

Tysk energiselskab køber 770 Better Place-ladestandere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også