IMF til Norge: Hold igen med oliepengene

Den Internationale Valutafond, IMF, maner til besindighed til Norge om ikke at bruge en for stor del af landets gigantiske oliefond. Det skal sikre, at man er bedre i stand til at kunne opretholde en mere neutral finanspolitik.
Foto: Songa Offshore
Foto: Songa Offshore
AF RITZAU FINANS

Sådan lyder konklusionen fra IMF i en rapport om den norske økonomi.

"Vi opfordrer til en endnu mere konservativ brug af oliefondens ressourcer til at opretholde en mere neutral finanspolitik, så længe økonomien er tæt på eller over kapacitetsgrænsen," skriver IMF ifølge Reuters.

Den norske oliefond har en værdi svarende til lidt mere end 4.897 mia. kr., hvilket er lig med omkring 964.000 kr. per indbygger i Norge. Den norske stat venter at bruge 3 pct. af den sum i indeværende år, hvilket er mindre end de maksimale 4 pct., som man har fastlagt som øvre grænse.

Citigroup vinder Norges oliefond

Alligevel vil det investerede beløb være højere end tidligere, fordi oliefonden er vokset så kraftigt over de seneste år. For fire år siden var oliefonden 2.757 mia. kr. værd, mens den i år 2000 havde en værdi på "kun" 355 mia. kr.

IMF anfører ifølge Reuters, at Norge skal vænne sig til, at olie- og gasinvesteringerne vil falde igen i løbet af de næste mange år, og at landet skal vænne sig til tiden efter olie.

IMF forudser på den baggrund, at der vil komme en meget brat overgang, hvilket man kan komme i møde ved at begrænse sygedagpenge, invalidepension, lave en komplet pensionsreform, fremme produktionen og forbedre de offentlige serviceydelser.

Norgens finansminister, Siv Jensen, siger efterfølgende, at hun noterede sig synspunkterne fra Den Internationale Valutafond.

"Samtidig er jeg også meget optaget af, at vi bruger pengene på en måde, der bedst bidrager til at øge produktiviteten og vækstpotentialet i økonomien," siger Siv Jensen ifølge Reuters.

Norges oliefond vil fordoble risikoen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også