Citigroup vinder Norges oliefond

Det bliver Citigroup, der kommer til at sikre værdipapirerne i Norges 865 mia. dollar store oliefond.

Citigroup har vundet en syv-årig kontrakt foran bl.a. JPMorgan og skal sikre værdipapirerne i verdens største statslige investeringsfond, Norges oliefond. Tabet af Norges oliefond er en skuffelse for JPMorgan, der har ansat personale og investeret millioner i afdelingen.

Det skriver Financial Times.

Både Citigroup og JPMorgan har gennem en periode integreret deres afdeling for håndtering af værdipapirer med investeringsafdelingen i forsøget på at reducere omkostningerne og krydssælge en række produkter. Citigroup betragtes dog som den mest globale investeringsbank, med afdelinger i 101 lande, hvilket betyder, at banken sjældent behøver at indgå aftaler med partnerbanker, når banken ønsker at investere i udviklingsøkonomier.

"Fra Norges oliefonds side ønsker man at have en partner, der havde et indgående kendskab til samtlige markeder, især i udviklingsøkonomierne," siger Okan Pekin, der er global chef for investorservice hos Citigroup, til Financial Times.

Norges oliefond, der er en af verdens største investorer med et portefølje på 865 mia. dollar og i snit ejer 1,3 pct. af alle børsnoterede virksomheder, har gennem de sidste år i høj grad prioriteret investeringer i udviklingsøkonomier.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Ewii er et sted for mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt og dem der ikke kan det, de skal ikke være her," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der ikke vil tolerere snyd i sin koncern. | Foto: Joachim Ladefoged

Ewii-ansatte har snydt med arbejdstid

For abonnenter

Job

Se flere jobs