Topchef i brasiliansk olieselskab trækker sig efter upopulært prishop

Øverste chef i det statsejede olieselskab Petrobras begik ifølge Brasiliens præsident, Jair Bolsanoro, forræderi, da selskabet i sidste uge hævede oliepriserne. Nu har topchefen meldt sin afgang.
Den nu forhenværende chef i Petrobras, José Mauro Coelho. | Foto: Stringer/REUTERS / X80002
Den nu forhenværende chef i Petrobras, José Mauro Coelho. | Foto: Stringer/REUTERS / X80002
AF MARKETWIRE

Topchefen i det statskonstrollerede brasilianske olieselskab Petrobras har opsagt sin stilling mandag. Det sker i kølvandet af voksende politisk pres, efter at olieselskabet annoncerede prisforhøjelser i sidste uge, skriver Reuters.

Aktierne i Petrobras faldt umiddelbart 5 pct. efter meldingen, men har mandag genvundet det tabte og ligger ved 19-tiden dansk tid i plus på 1,5 pct.

Direktørexitten kommer, efter at Petrobras fredag meddelte, at det hæver prisen på benzin og diesel fra sine raffinaderier. Skridtet fik parlamentets formand til at kræve José Mauro Coelhos afgang, og blev betegnet af Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, som et forræderi mod det brasilianske folk.

Derfor kommer Coelhos fratrædelse heller ikke som nogen overraskelse, vurderer analytikere over for Reuters.

Det gælder også med tanke på, at Coelhos to forgængere ligeledes blev hældt ud efter uenigheder med præsident Jair Bolsonoro om selskabets prispolitik på brændstof.

Ny midlertidig topchef bliver direktør for efterforskning og produktion, Fernando Borges. Han bliver Petrobras’ fjerde direktør, siden præsident Jair Bolsonaro kom til magten i 2019.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også