Danmark giver millioner til global fond for at fordrive kul

Fire store lande, som bruger kulkraft, kan få del af 100 millioner kroner fra Danmark til at udfase kul.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
AF RITZAU

En gruppe af verdens lande har lanceret et initiativ, hvor de støtter udviklingslande med at udfase kulkraft.

Kul er den største enkeltstående årsag til klodens temperaturstigninger.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har torsdag på FN-klimamødet COP26 annonceret et dansk bidrag på 100 millioner kroner til en fond for udfasning af kul.

"Med de her penge ligger et ønske om hurtigt at kunne få lukket kulkraftværker og have nogle ressourcer til at sætte innovative projekter i gang for at få erstattet kulkraft med noget andet," siger Kofod fra Glasgow.

De 100 millioner, der er annonceret i regeringens udspil til en finanslov for 2022, skal gå til et nyt program i den internationale fond CIF.

Fokus er i øjeblikket på fire lande. Sydafrika, Indien, Indonesien og Filippinerne.

"Mens vi er kommet langt i mange af de rige lande, så går det trægt i udviklingslandene, der både har gamle kulkraftværker, der kører, og de eksporterer kul."

"Ved at kunne allokere de 100 millioner kroner og lave en alliance omkring at få sat handling bag krigen mod kul, så kan vi skubbe på og gå forrest som Danmark på denne udvikling," siger Jeppe Kofod.

Udenrigsministeren mødes senere torsdag med en indonesisk minister. Indonesien er verdens største eksportør af kul, og landet benytter kulkraft i stor skala.

20 lande dropper finansiering af sort energi i udlandet

Ørsteds havmøller mærker intet godt ved tårnhøje elpriser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også