20 lande dropper finansiering af sort energi i udlandet

USA, Danmark og Storbritannien har underskrevet aftale, som skal mindske brugen af fossile brændsler.
Foto: MARIO TAMA/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: MARIO TAMA/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF RITZAU

20 lande, herunder Danmark, har forpligtet sig til inden udgangen af næste år at stoppe offentlig finansiering af projekter med fossile brændsler i udlandet.

Pengene skal i stedet bruges på projekter, der har fokus på vedvarende energi.

Det fremgår af en erklæring torsdag, som er offentliggjort i forbindelse med klimatopmødet COP26 i Glasgow, Skotland.

For Danmark skal stoppet gælde fra senest begyndelsen af 2022. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

"Vi skal skubbe verden i en grøn retning, ikke sort."

"Fremtidens investeringer ligger i havvind, solceller og grønne brændstoffer. Og Danmark lægger sig helt i front internationalt og kan inspirere andre lande til at fremme grøn energi," siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i meddelelsen.

Blandt de øvrige lande, der har underskrevet erklæringen, er USA, Canada Italien, Finland, Storbritannien og New Zealand.

Konkret betyder aftalen, at landene ikke vil investere i projekter eller aktiviteter, der fremmer fossile brændsler i energisektoren i udlandet.

Det kan for eksempel være projekter med kul, olie eller gas.

De lande, som har skrevet under, brugte i snit næsten 116 milliarder kroner årligt på internationale projekter med fossile brændsler i årene 2016-2020.

Det viser en analyse fra organisationen Oil Change International ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ingen asiatiske lande har underskrevet erklæringen. Kina, Japan og Sydkorea er blandt de lande, som investerer mest i projekter med såkaldt sort energi. Særligt i projekter med olie og gas.

De har dog underskrevet en aftale om at stoppe finansiering af kulprojekter i udlandet. Det er en aftale, som alle G20-lande har nikket ja til.

Erklæringen torsdag er en af en række delresultater, som er opnået under COP26, der officielt blev indledt søndag. De afsluttende forhandlinger indledes fredag i næste uge.

Det vigtigste punkt ved COP26 er sørge for, at nye nationale klimamål gør det muligt at overholde Parisaftalen.

 

Oppositionspartier savner CCS-handling fra regeringen

Exxon Mobil undersøger indonesisk CCS

Greve Fjernvarme vil skifte 9.000 naturgasfyr ud med fjernvarme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også