Det skal som minimum testes for en dommer, hvorvidt danske solcellejere, der er omfattet af den udvidede solcelleordning, kan anvende elektricitet, der produceres på deres egne anlæg uden at være pålagt el-afgifter, moms og diverse tariffer.

Det står klart efter dagens retsmøde i sagen anlagt af Danske Energiforbruger (Denfo) mod Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor ministeriet krævede alle Denfos påstande afvist pånær netop denne.

Retssagen, som EnergiWatch beskrev torsdag, omhandler den udvidede solcelleordning fra 2010, der blev brat lukket ned i 2012 ved et politisk hasteindgreb.

Ordningen betød, at private med et solcelleanlæg på 6 kW eller mindre overgik til en nettomålerordning, hvor den overskydende el, som husstanden producerede i sommerhalvåret, lånes ud til elnettet for så at kunne hente det tilbage i vinterhalvåret, hvor anlægget producerede mindre, end hvad husstanden brugte. Vel at mærke uden at der skulle betales afgifter, tariffer og moms af den el, der blev hentet tilbage.

De knap 85.000 husstande, der havde etableret solceller i de to år, overgik så til en overgangsordning de næste 20 år frem til 2032. Denfo kræver, at energiministeriet anerkender, at solcelleejere fortsat er omfattet af den, da de påstår, at den i praksis er sat ud af kraft.

Energiministeriet vil derimod have prøvet, hvorvidt solcelleejerne overhovedet har retskrav på ikke at skulle betale afgifter, tariffer og moms af den el, der ligger under husstandens nettoforbrug.

Ministerium vil have påstande afvist

Denfos oprindelige fire påstande var frem til retssagen vokset til otte, hvoraf de nye både omhandler brud på grundloven og markedsføringsloven.

Energiministeriet kræver alle påstande pånær én afvist. Dels da ministeriet ikke mener, at de er den rette sagsøgte, dels at påstandene ifølge ministeriet ikke omhandler elementer, der kan lovgives om.

Denfos hovedpointe er, at overgangsordningen i praksis er blevet udhulet og ikke eksisterer længere. Det mener de på baggrund af dels forskellige måleprincipper, dels en række senere energitiltag som overgangen fra nettotarifering til bruttotarifering, samt overgangen til Tarifmodel 2.0 og flexafregning.

Ministeriet kræver dog alle disse punkter afvist. Alt hvad der omhandler moms og afgifter, ligger ifølge Energiministeriets advokat, Kammeradvokaten, i  Skatteministeriet og henviser til, at Denfo i så fald burde sagsøge skatteministeren. Tariffer udvikles derimod af elselskaber og godkendes af Forsyningstilsynet. Hvis Denfo er utilfredse med de tariffer, de bliver opkrævet, bør de derfor først klage til Energitilsynet og Energiklagenævnet, før spørgsmålet kan prøves ved en dommer, sagde ministeriet.

Denfo mener dog, at upåagtet hvilke områder de forskellige dele separat hører ind under, så må de samles under Energiministeriet.

"Ellers kan man jo rende fra Herodes til Pilatus," sagde Denfos advokat.

Misbrug af offentlige ressourcer

Centralt i retssagen står måleprincippet og de to målere; fasemålere og summationsmålere. Denfos påstand er, at fasemåleren betyder, at solcelleejeres produktion og forbrug bliver opmålt forkert, således at de skal betale i gennemsnit 100-150 kroner mere om året, end hvis de havde haft en summationsmåler.

Ministeriet anerkender dog ikke, at der i den udvidede solcelleordning fra 2010 er et krav om, at producenten skal have en bestemt måler. Derimod står det blot i loven, at en måler både skal kunne måle, hvor meget strøm en husstand forbruger og producerer, hvilket både en fase- og summationsmåler er i stand til. Ydermere påpeger ministeriet, at det siden slutningen af maj sidste år har været muligt for solcelleejere at kræve af deres elselskab, at de skal have en summationsmåler i stedet for deres fasemåler. De skal blot selv betale for det.

”Grundlæggende er sagsøger ked af retstilstanden, hvor de skal betale 100-150 kroner ekstra om året på grund af deres måler. Det kan jeg godt forstå. Men i stedet for at lave et borgerforslag om, at det offentlige skal betale for deres nye elmåler i stedet for dem selv, så tager de deres politiske agenda med ind i en retssal. De har endda også politianmeldt daværende energiminister. Det er uværdigt og misbrug af det offentliges ressourcer,” sagde kammeradvokaten under sin procedure.

Der afsiges dom den 20. september, hvor det nu med sikkerhed bliver lagt fast, hvad retstilstanden er for de 85.000 husstande, der byggede solcelleanlæg mellem 2010 og 2012.

Hvis Denfo får ret i alle eller flere af deres påstande, kan det i yderste potens betyde, at de mange danskere kan have krav på ekspropriation.

Stormen fortsætter

Mens Michael Hvitfeldt og Denfos talsmand Lise Nielson befinder sig på Frederiksberggade 1, i Københavns Byret, og plæderer Denfos sag, fortsætter stormvejret mod formanden i kulissen og på tilskuerrækkerne kastede de fem bestyrelsesmedlemmer, der i går sendte en række anklager afsted mod formanden, deres skygge.

Natten til torsdag, hvor retssagen startede, blev syv medlemmer ekskluderet fra Denfo af repræsentantskabet. De ekskluderede, der inkluderer alle af de fem tidligere bestyrelsesmedlemmer.

De ekskluderede ser det som en måde at lukke munden på kritikere. Denfo oplyser, at eksklusionen sker, da medlemmerne har forbrudt sig mod foreningens tavshedspligt og it-politik for medlemmer af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Samtidig meddeler Denfo, at den interne uro vil munde ud i et retsligt efterspil for kritikerne. I torsdags fortalte fem tidligere bestyrelsesmedlemmer EnergiWatch, at pønser på at politianmelde formand for Denfo, Michael Hvitfeldt.

Med andre ord, på begge sider kløften, der er vokset frem i Denfo, trækkes der nu blankt.

Almennyttige aarhusianske boliger i intelligent udnyttelse af solen

Retssag mod ministerium om solceller starter foran et bagtæppe af kaos