I dag begynder en på alle måder kuriøs sag i Københavns Byret, retssal 41.

Sagen i sig selv er teknisk kompliceret, baggrunden er principiel og ukarakteristisk for dansk energipolitik, og i kulissen truer interne stridigheder og anklager om svindel med at rive sagsøger fra hinanden.

Det er historien om, hvordan knap 85.000 danskere efter sigende blev frataget deres gode investering af et panisk politisk hasteindreb. Men det er også historien om sagsøger, foreningen Danske Energiforbrugere, Denfo, der med retssagen som sit raison d'être nu kan risikere at snuble på målstregen.

I midten af retssagen står Michael Hvitfeldt nemlig, formand for Denfo og energipolitisk ildsjæl. Han har skabt foreningen, formet den, og arbejdet sig hen imod retssagen, der skal være svendestykket, som endeligt slår fast, at danske solcelleejere er blevet behandlet ulovligt i adskillige år.

Få måneder inden retssagen blev Denfo dog splittet til atomer, da fem bestyrelsesmedlemmer gik frivilligt af eller blev smidt ud.

De fem medlemmer, Lars Erling Sørensen, Kim Arthur Nielsen, Leo Nørregaard, Carl Handberg og Jens Ottosen har nu samlet sig i en udbryderforening under banneret Exdenfo og beskylder Denfo for at ødsle med medlemmernes penge.

Exdenfo siger, at kassen i Denfo på trods af over en million i medlemsindtægter er ved at være tom, og beskyldningerne fyger om hovedet på Michael Hvitfeldt om et eksorbitant overforbrug af foreningens midler, uigennemsigtig økonomi og vennetjenester.

Ikke mindst beskylder de ham for at fore egne lommer med den frivillige forenings midler.

I ly af retssagen retter de tidligere bestyrelsesmedlemmer nu skytset mod formanden.

”Denfo som forening har toppet. Det er en sønderskudt forening, der ingen fremtid har. Det har været meget vigtigt for os, at hæderligheden i vores arbejde var i højsædet. En forening kan ikke klare sig uden hæderlighed, og den er på ingen måder til stede i Denfo,” siger det tidligere bestyrelsesmedlem, Lars Erling Sørensen.

På den anden side af bordet sidder formand Michael Hvitfeldt, der pure afviser de tidligere bestyrelsesmedlemmers anklager.

”Vi har intet at skjule, og Denfo er helt åben. Deres beskyldninger passer simpelthen ikke. Det er injurier, de kommer med. Alt det her ballade starter, da der begynder at komme penge i kassen i slutningen af 2018. Det munder så ud i, at de prøver at kuppe mig som formand og smide mig ud af bestyrelsen,” siger Michael Hvitfeldt.

Fronterne er trukket hårdt op i Denfo, hvor frænder er blevet fjender i en skyttegravskrig af beskyldninger. Retssagen skulle være Denfos kronjuvel. Nu truer de interne spændinger med at gøre den til foreningens nådestød.

Og imens begynder retssagen om et af de mere aparte kapitler i nyere dansk energipolitik.

Det her er historien om BS-9730/2018-KBH, som sagen officielt hedder, eller slet og ret: Danske Energiforbrugere mod Energiministeriet.

Solcellerne løb løbsk

Tilløbet til retssagen starter den 4. juni 2010, da Folketinget vedtager, hvad der sidenhen er blevet kendt som den udvidede solcelleordning.

Den betyder, at private med et solcelleanlæg på 6 kW eller mindre overgår til en nettomålerordning, hvor den overskydende el, som husstanden producerer i sommerhalvåret, lånes ud til elnettet for så at kunne hente det tilbage i vinterhalvåret, hvor anlægget producerer mindre, end hvad husstanden forbruger. Vel at mærke uden at der skal betales afgifter, tariffer og moms af den el, der hentes tilbage.

Dermed indkøber husstanden udelukkende el udover den årlige nettoproduktion, og det hele bliver der holdt styr på af en summationsmåler, der ”løber tilbage” i takt med, at husstanden producerer mere strøm, end den forbruger.

Pludselig bliver solceller en rigtig god forretning, siger professor ved DTU Energy, Jens Wenzel Andreasen.

”Rent praktisk betød ordningen, at man med sine solceller fik, hvad der svarer til et strukturelt batteri inde i stuen, der med en effektivitet på 100 pct. kunne lagre strømmen fra sommerhalvåret til vinterhalvåret,” siger han.

Den lukrative ordning kommer til verden i selskab med tre andre faktorer. Dels er Danmark på vej ud af den økonomiske krise, dels begynder prisen på solceller at falde drastisk, dels betyder afskaffelsen af efterlønnen i 2011, at folk i stor stil begynder at hæve deres efterløn.

En masse danskere har nu rede penge i hånden. Danmark bliver ramt af solcellefeber.

Solceller bliver nemlig med nettoafregningsmåleren anset for at være en idiotsikker investering, påpeger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

”Det løb fuldstændig løbsk. Det var simpelthen for god en forretning,” siger han.

Nærmest over natten begynder solcelleanlæg at knopskyde på hustage landet over. Helt præcist får 84.752 danskere købt solceller mellem 2010 og slutningen af 2012, hvor ordningen brat lukkes ned med et hasteindgreb.

En teknisk, men principiel sag

Årsagen, til at ordningen lukkes ned, kan der spekuleres i. Det kan enten være fordi, at det ikke er hensigtsmæssigt, at strømproduktionen i Danmark foregår så fragmenteret. Men det kan også være af afgiftsmæssige årsager.

”I bund og grund var det en rigtig dårlig ordning, der blandede en masse ting sammen rent tilskudsmæssigt. For hvorfor skal solcelleejere eksempelvis ikke være med til at finansiere elnettet gennem tarifferne, når de benytter det? Hvorfor skal skatteborgerne betale indirekte tilskud til små husstandsanlæg? Det var alt for lukrativt. Derudover var ordningen, der skaber en masse små øer af elproduktion, heller ikke hensigtsmæssig, hvis vi skal have et langsigtet og stabilt marked. Den var simpelthen nødt til at blive ændret,” siger Brian Vad Mathiesen, mens Jens Wenzel Andreasen åbner op for en anden fortolkning:

”Ordningen betød konkret, at man hev el ud af nettet helt afgiftsfrit, og der kan man forestille sig, at de fik svedige hænder i Finansministeriet. Omkring 75 pct. af prisen på en kWh time er afgifter, så da solcellerne pludselig skyder op over det hele, kigger man i ministeriet ned i et meget betragteligt afgiftstab,” siger han.

Uagtet årsagen ender resultatet med at være det samme for de knap 85.000 danskere med spritnye solceller på taget. Ordningen bliver sløjfet den 23. december 2012, og antallet af nye private solcelleanlæg styrtdykker. I 2013 blev der opført 1.500 nye anlæg. I første halvår 2018 blev der ifølge Dansk Byggeri blot opført 42. Festen er forbi. De private solcelleanlæg er afgået ved døden.

Nu står ministeriet med et problem. Danmark bliver nemlig på grund af politisk stabilitet på især energiområdet anset for at være et attraktivt marked. Det er et særsyn i en dansk kontekst, at policy på energiområdet ændres med 180 grader. Det sender i stedet tankerne mod Sydeuropa, hvor eksempelvis Spanien med et hasteindgreb i 2008, der drastisk reducerede støtten til solceller, lammede markedet, der først nu er ved at komme sig. Den installerede kapacitet for solceller steg i Spanien fra 637 MW til 3.355 MW fra 2007 til 2008 og er nu blot steget med 1.400 MW de sidste ti år.

”I Danmark har vi en tradition for, at vi ikke ændrer lovgivning på energiområdet med tilbagevirkende kraft, og det er jo det, som ejerne af solceller i praksis oplever nu. Det er folk, som har lavet en investering i den tro, at man ville have en afregning i lang tid, der forståeligt bliver vrede. Man kan sige, at ministeriet ikke fremviste rettidig omhu, og når man venter med at gøre noget, til markedet er fuldstændig overophedet, er der ikke andet at gøre,” siger Brian Vad Mathiesen.

Løsningen bliver en 20-årig overgangsordning, hvor dem, der har investeret i solceller før 2012, kan fortsætte med nettomålerordningen frem til 2032. Og det er her, selve retssagens kerne er.

I 2016 indfører Dansk Energi nemlig en ny branchemodel for tarifering, tarifmodel 2.0, der benytter fasemålere frem for summationsmålere. Fasemåleren måler forbrug og produktion separat i modsætning til summationsmåleren, der opgør begge dele på samme måleenhed.

Ministeriet betegner det som en korrektion af loven, der på grund af forskellen i metode vil koste solcelleejerne omkring 150 kroner årligt. I folkemunde det man kalder for småpenge.

Denfo er uenige. De mener, at ændringen kan betyde årlige merudgifter for op mod flere tusind kroner, samt at ministeriet forbryder sig mod overgangsordningen fra 2012 ved i praksis at gøre den utilgængelig.

En arbejdsgruppe fra Energistyrelsens anbefaling fra april 2019 om at lade solcelleejere få summationsmålere, såfremt de selv betaler, gør intet for at dæmpe gemytterne hos Denfo.

”Det er en meget kuriøs og teknisk sag, som i bund og grund omhandler en påstand om, at ministeriet har forsømt at håndhæve, at det er muligt at være på denne overgangsordning, da langt de fleste elselskaber har gennemtvunget, at man skal have en fasemåler, der ikke udnytter ordningen. Så stævningen omhandler, hvorvidt ministeriet har gjort det teknisk set umuligt at være på denne ordning,” siger Jens Wenzel Andreasen og Brian Vad Mathiesen stemmer i:

”Spørgsmålet er nu, om de ændringer, ministeriet har lavet, er rimelige eller ej”.

Hos Denfo har der ingen tvivl været.

”Vi har fuld forståelse for, at man huggede bremsen i. Men politisk siger man så, at man ikke vil forringe ordningen for dem, der allerede er på den, og stadfæster det for 20 år. Det blev vi lovet, og det vil vi have tilbage,” siger Michael Hvitfeldt.

Ministeriet har ingen kommentarer til den verserende retssag.

Vokseværk

De fleste historier om en retssag ville stoppe her, men det gør denne ikke. For det er umuligt at adskille Denfo og retssagen.

Foreningen kom til verden tilbage i 2012 som Danske Solcelleejere med Michael Hvitfeldt, der er uddannet automatiktekniker, men i dag er førtidspensionist, som bagmand.

Det skete som en reaktion på, at Hvitfeldt følte, at overgangsordningen for den udvidede solcelleordning blev langsomt, men sikkert, udhulet af energiselskaber, der så stort på de rettigheder, solcelleejerne var blevet lovet i 2012.

I de første par år lever Danske Solcelleejere et relativt stille liv med få hundrede medlemmer side om side med lignende forbrugerorganisationer af marginal størrelse.

Den 4. marts 2018 begynder Danske Solcelleejere dog at samle momentum ved at fusionere med Sammensluttede Danske Energiforbrugere til foreningen Danske Energiforbrugere (Denfo). I den nye forening fortsætter Hvitfeldt som formand.

Nu ruller stenen. Denfo stævner ministeren den 15. marts og påbegynder samtidig en lang række politianmeldelser af fjernvarmeselskaber, forsyningsselskaber og elselskaber og endda energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Retssagen er og bliver dog Denfos hjerteblod. Det bliver tydeligt i løbet af efteråret 2018.

Ifølge tidligere bestyrelsesmedlemmer i Denfo munder politianmeldelserne ikke ud i noget, men til gengæld skaber de i efteråret 2018 en masse medieomtale af den kommende retssag mod ministeriet i både lokale, regionale og nationale medier. Ja, endog også her i EnergiWatch.

Denfo får pludseligt vokseværk. Fra november 2018 til februar 2019 vokser Denfo fra omkring 500 medlemmer til 1.300. Ifølge Denfo selv er de nu oppe 3.300 medlemmer.

Hver især betaler medlemmerne 400 kroner om året plus en engangsydelse på 300 kroner til retssagen.

”Michael Hvitfeldt står pludselig med et kreditkort i hånden, hvor der står mere end en mio. kroner på kontoen. Det fristede nok for meget,” siger tidligere bestyrelsesmedlem for Denfo, Leo Nørgaard.

Både de tidligere bestyrelsesmedlemmer og Michael Hvitfeldt mener, at det er de mange penge, der pludselig strømmer ind i Denfo, som er kimen til den konflikt, der senere vil bryde ud i lys lue i Denfo.

Det går ifølge de fem tidligere bestyrelsesmedlemmer først op for dem, efter at de ikke længere er en del af Denfo, at de mange tusinde medlemmer har meldt sig under fanen under, hvad de kalder for falske forudsætninger.

Erstatningsløs erstatningssag

I bestyrelsen blev retssagen nemlig i løbet af 2018 og 2019 præsenteret af formand Michael Hvitfeldt som en erstatningssag, der bliver kørt på vegne af Denfos medlemmer.

Det siger de fem tidligere medlemmer, og indtil få uger før retssagen var det også den ordlyd, der var at finde på Denfos tilmeldingsside.

”Det er vigtigt at oplyse om, at erstatning til de berørte solcelleejere og husstandsvindmølleejere (mindre ve-anlæg), kun er begrænset til de medlemmer, som er medlem af DENFO, og har betalt til retssagen,” stod der på Denfos nu slettede tilmeldingsside.

På Facebook har Denfo ligeledes understreget vigtigheden af, at solcelleejere bliver en del af Denfo: ”Da retssagens afgørelse kun giver forbrugere, som har medvirket i retssagen, ret til erstatning og ikke øvrige forbrugere,” skrev de i et opslag juleaften 2018. På det tidspunkt strømmede medlemmerne til Denfo.

De fem bestyrelsesmedlemmer har ifølge dem selv ikke set selve stævningen, mens de var medlem af Denfo. Det har EnergiWatch via en aktindsigt i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Og ifølge lektor i jura ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, har Denfos udlægning ikke meget tilfælles med retssagen, der starter i dag.

”Det er et anerkendelsessøgsmål, hvor der ikke er noget krav om erstatning. De vil stilles som om, at denne lov stadig er gældende. Hvis de ønsker en erstatning, så skal de skrive i stævningen, at de kræver erstatning, da lovgivningen ikke er blevet fulgt korrekt, men det er ikke tilfældet her. Så de får ikke umiddelbart penge ud af det her,” siger han.

Ifølge Frederik Waage er det eneste scenario, hvor der kan blive tale om erstatning til Denfos medlemmer i denne sag, hvis der bliver indgået et forlig.

”Så kan det godt være, at der ryger nogle penge over bordet. Det er ikke sandsynligt, men i forligsforhandlinger kan næsten alt ske, så det kunne være. Men de kan ikke få nogen penge ud af selve retssagen,” siger Frederik Waage.

Og intet tyder på, at der vil tilfalde Denfos medlemmer noget særligt. En dom vil nemlig ud fra et lighedsprincip gælde alle fuldstændig upåagtet, hvem der har indbetalt til retssagen.

”Det vil i så fald i praksis gælde for alle solcelleejere, der har sat anlæg op mellem 2010 og 2012, og ikke blot dem, der er med i Denfo. Det er vigtigt at understrege. Denfo ville godt kunne have valgt at organisere det her som et gruppesøgsmål med et erstatningskrav, men det har de valgt ikke at gøre,” siger Frederik Waage.

Selv Denfos egen advokat underkender deres udlægning af retssagen i en mail i EnergiWatch’ besiddelse.

”Klaus [Denfos advokat, red] oplyser, at han ikke har været bekendt med, at der på foreningens hjemmeside var en beskrivelse af sagen, som refereret afslutningsvis i dit brevudkast [på Denfos tilmeldingsside, red.], og Klaus har bedt Denfo fjerne beskrivelsen fra hjemmesiden, da den ikke er retvisende i forhold til den verserende sag,” står der i mailen.

Foreningen har ikke sidenhen omtalt erstatning i retssagen i kommunikationen med foreningens medlemmer. Ej heller nævnes det længere, at sagen udelukkende omhandler Denfos medlemmer. Denfo fastholder dog, at der ikke er noget galt i formuleringen.

”Der er det krav i det, at loven skal rulles tilbage, og det er erstatningskravet i det. Hvis du har indhentet afgifter uberettiget, så skal du jo erstatte det beløb. Og jeg kan jo ikke garantere noget andet end for vores medlemmer,” siger Michael Hvitfeldt.

Alligevel har Denfo fjernet beskrivelsen fra hjemmesiden. Det sker ifølge Michael Hvitfeldt, da foreningen ikke længere modtager så mange nye medlemmer.

Jeg har fået udleveret en mail afsendt af jeres advokat, hvor der står, at han ikke har været bekendt med formuleringen, og han har bedt jer fjerne den, da den ikke er retvisende for sagen. Kan du bekræfte, at det korrekt, at I har fjernet beskrivelsen på baggrund af en henvendelse fra jeres advokat?

”Også det har spillet ind. Også det. Men det var nu gjort inden allerede dengang Calle [tidligere bestyrelsesmedlem Carl Handberg, red.] begyndte at svine os til og true os,” siger Michael Hvitfeldt.

I dag er forholdet mellem formand Michael Hvitfeldt og de fem tidligere bestyrelsesmedlemmer betændt, og når snakken går på hverandre, bliver beskrivelser af hændelsesforløbet ofte akkompagneret af ukvemsord.

Ren Lars Løkke

Sådan var det ikke før slutningen af maj 2019, hvor Denfos bestyrelse på det nærmeste går i opløsning. Medlemmerne af Exdenfo siger, at de alle er blevet hentet ind i bestyrelsen af Michael Hvitfeldt selv, og de fleste af de tidligere bestyrelsesmedlemmer fortæller om et venskabeligt forhold til Hvitfeldt frem til eksplosionen i slutningen af maj.

Årsagen til, at de fem medlemmer bliver ekskluderet eller går selv, var ikke udlægningen af retssagen. Det finder de fem først ud af senere. Det var økonomi.

I løbet af foråret 2019 kræver de nemlig at få større indblik i økonomien, da de efter eget udsagn ser pengene fosse ud af kassen og frygter, at Denfos konto ender med at være tom, før retssagen er omme. De får ikke adgang til information om økonomien, og deres mistanke vokser. Eksklusionen fungerer blot som en katalysator for mistanken om svindel, meddeler de.

Ifølge Hvitfeldt bliver tre af medlemmerne smidt ud på grund af illoyalitet, da de pønser på et kup mod ham, mens de to sidste går selv. Han benægter desuden, at de ikke har haft fuld adgang til information om økonomiske forhold i Denfo.

Den famøse gnist, der antænder bålet, er ifølge Exdenfo, da bestyrelsen i midten af maj 2019 får kendskab til Hvitfeldts indkøb af et jakkesæt til 6.300 kroner.

”Dråben var for mig, at Hvitfeldt skulle til et møde i Bryssel, og så blev der trukket 6.300 kroner på Denfos kort, fordi han skulle have et præsentabelt jakkesæt. I min bog kan man altså købe sådan et for 1.200 kroner. Jeg aner ikke engang, hvor man køber et jakkesæt til den pris. Det var alt for meget og ren Lars Løkke. Det kan jeg altså ikke være med til,” siger Carl Handberg.

Når det går over det tidligere bestyrelsesmedlems forstand, hvordan et jakkesæt kan købes til den pris, så er det ikke underligt, siger Michael Hvitfeldt. Det er nemlig pure opspind.

”Grundlaget for, at jeg får det tøj, det er, at jeg sidder som pensionist og ikke har et jakkesæt. Da jeg skal repræsentere Denfo i EREF [European Renewable Energy Federation, red.] nede i Berlin den 6.-8. oktober, så ringer jeg til kasseren og næstformanden og siger, at dresscode er, at jeg skal have jakkesæt på til spisningen. Og så får jeg besked på at købe arbejdstøj. Det jakkesæt har i øvrigt aldrig kostet 6.000 kroner. Det kostede 2.000,” siger formanden.

Kort før deadline udleverer Denfo et bilag fra 4. maj 2019 på "arbejdstøj". Bilaget dokumenterer, at Hvitfeldt har indkøbt en habit, to par sko, et bælte, et par cowboy- eller lærredsbukser, et par pæne bukser og to slips til i alt 6.348,40 kroner. Habitten koster 2.000 kroner.

Magasinet Denfo og foreningen Denfo

Jakkesættet er startskuddet, og efter de ikke længere er en del af Denfo, rejser de fem tidligere bestyrelsesmedlemmer en lang række anklager mod Michael Hvitfeldt, som de ikke kan dokumentere, da de ifølge dem selv blev nægtet indsigt i foreningens økonomi.

EnergiWatch har valgt ikke at viderebringe størstedelen af disse anklager, da de ikke er blevet dokumenteret. Alle anklagerne omhandler dog, at Michael Hvitfeldt har forgyldt sig selv og venner med Denfos midler.

Overordnet siger tidligere medlemmer, at mistanken og den smækkede dør fra Hvitfeldt giver dem indtryk af en organisation, der ikke har rent mel i posen, og hvor Hvitfeldt, med hvad de kalder for ”fiksfakserier”, driver foreningen for egen vindings skyld.

Som et eksempel fremhæver de Magasinet Denfo, der trods navnesammenfaldet ikke er en del af foreningen Denfo.

Magasinet Denfo er nemlig Michael Hvitfeldts eget private firma, mens foreningen Denfo er en forening med Michael Hvitfeldt som formand. På Magasinet Denfo publiceres nyheder fra Denfo, samt debatindlæg fra Denfos formand og næstformand. Der er derudover et direkte link til foreningen Denfos hjemmeside.

Exdenfo fremhæver en faktura på 80.000 fra 1. juni 2019 som et eksempel på, hvordan Michael Hvitfeldt tjener penge på Denfo. Fakturaen er udskrevet fra Magasinet Denfo, som er Michael Hvitfeldts firma, til foreningen Denfo, hvor Michael Hvitfeldt er formand.

”Jeg syntes simpelthen ikke, at det var i orden, at vores formand havde et firma ved navn Magasinet Denfo og derigennem forsøgte at tjene penge på Denfo, som bliver præsenteret som en NGO og frivillig forening. Det er jo ikke korrekt, hvis formanden tjener penge på det,” siger tidligere bestyrelsesmedlem Jens Ottosen.

Fakturaen er en regning for oprettelse af et nyt betalingssystem på Denfos hjemmeside. Når Michael Hvitfeldt bliver spurgt ind til fakturaen, fremhæver han GDPR-lovgivningen.

”Nu, hvor du har oplyst mig om det, kan jeg fortælle dig, at du skal være klar over, at det er en overtrædelse af GDPR-loven og af foreningens vedtægter, paragraf 12. For der står det, at bestyrelsens medlemmer har tavshedspligt. Og derudover så når man bruger dokumenter, som man har gjort i Exdenfo, så har man overtrådt GDPR-loven, og nu er vi jo nødt til at melde til Datatilsynet, at der er sket et læk af vores dokumenter. Det har du lige dokumenteret for mig,” siger Michael Hvitfeldt.

Javel, men hvad bestod opgaverne til 80.000 kroner i?

”Magasinet havde som opgave at få lavet en hjemmeside, som hedder shopdenfo.dk, som er blevet faktureret.”

Men tror du ikke, at medlemmer synes, det er noget underligt noget, at formanden har et privat firma ved samme navn, som får betaling for opgaver for en frivillig forening, hvor han er formand?

”Det kan godt være. Men jeg synes, at du skal undersøge, hvad det koster ude i byen at få lavet det stykke arbejde. Det ville koste 200.000 kroner. Minimum. Jeg har gjort det for at spare medlemmerne penge, og hvis jeg havde vidst, at der ville blive sådan en ballade over det, så havde jeg da ladet være. Jeg laver intet mere for foreningen. Fra nu af bliver alt sendt ud og lavet ude af huset. Jeg hverken kan eller vil tage mig mere af det. Jeg skal ikke sidde og lave professionelt arbejde. Det her er en fritidsbeskæftigelse. Jeg får ikke penge for at sidde i Denfo. Jeg har aldrig fået så meget som en krone for det”.

Har du ikke lige sagt, at du har modtaget 80.000 kroner for at lave opgaver for Denfo?

”Det er jo for et andet selskab [Magasinet Denfo, red.]. Det har jo intet med Denfo at gøre,” siger Michael Hvitfeldt.

Fem dage efter fakturaen på 80.000 kroner bliver udskrevet, den 6. juni 2019, skifter Magasinet Denfo navn til Magasinet VE.

Blokeret af GDPR

Jakkesæt, fakturaer, og ukorrekte oplysninger om retssagen. De tidligere bestyrelsesmedlemmer er i dag overbevist om, at der er noget lorent ved Denfo.

”Pengene fosser ud af kassen, og der er tvivl om, hvorvidt vi kan gennemføre retssagen. Vi ville blot se nogle bilag og se nærmere på økonomien, og så blev vi ekskluderet. Det gjorde ikke just mistanken mindre,” siger Jens Ottosen.

De tidligere medlemmer taler nu i utvetydige vendinger om svindel.

”Jeg er egentlig skuffet over mig selv. Jeg burde have råbt op noget tidligere, men gjorde ikke noget. Jeg tror, at der er tale om fusk. Jeg tror simpelthen, at Michael har fusket så meget, at han ikke kan overskue det. Det er jeg overbevist om nu,” siger Leo Nørregaard.

Mistanken er nu så tilpas stor, at de forventer at politianmelde Michael Hvitfeldt i den snarligste fremtid.

”Jeg mener fortsat, at der er brug for en forening som Denfo. Det er også derfor, at vi reagerer. Jeg er overbevist om, at forholdene er så belastende, at vi må arbejde på en politianmeldelse,” siger Lars Erling Sørensen.

Michael Hvitfeldt benægter, at der er noget om snakken og siger, at der er masser af penge tilbage på kontoen til retssagen. Han siger derudover, at de tidligere bestyrelsesmedlemmer har været fuldt informerede om de forskellige forhold, som de nu rejser kritik af, som eksempelvis indkøb af jakkesæt, fakturaen på 80.000 og Michael Hvitfeldts ejerskab af Magasinet Denfo.

EnergiWatch har spurgt Denfo, om det er muligt at kigge nærmere på foreningens regnskaber, budgetter og en række andre dokumenter for at efterprøve anklagerne. Det har ikke været muligt. Ifølge Denfo kan dokumenterne ikke deles, da økonomien ikke er godkendt på generalforsamling, og det vil være i strid med GDPR at udlevere interne mails.

”Jeg håber, at de [Exdenfo, red.] er tilfredse med den måde, som de har opført sig på, og så skal de nok lige undersøge, hvad strafferammen er for at overtræde GDPR-loven,” siger Michael Hvitfeldt.

Mange af disse beskyldninger er jo nemme at tilbagevise, hvis der deles regnskaber, bilag og visse interne mails.

”Jeg gider ikke det her pis mere. Jeg er ved at brække mig over dem. Det er min personlige mening om dem. Det er jo sørgeligt, at man ikke har mere indsigt i det arbejde, man selv sad og lavede. Det kunne jo være, at man skulle have tjekket sin mail en gang eller to mere, og det kan jeg jo dokumentere, at de ikke har”.

Er det en dokumentation, jeg må se?

”Det vil jeg ikke, for det er internt. Jeg vil ikke overtræde GDPR-loven. Den skal jeg overholde. Jeg vil gerne offentliggøre andre dokumenter, når jeg får lov til det. Men interne dokumentar vil jeg ikke, da jeg gerne vil overholde GDPR-loven. Jeg behøver ikke at overtræde GDPR-loven bare fordi, at de gør det. Jeg er en hård mand på det punkt. Hvis jeg udleverer private mails, så kan jeg straffes med op til seks års fængsel. Nej tak,” siger Michael Hvitfeldt, der ikke er i tvivl om, hvor pilen peger hen, hvis retssagen ikke bliver en succes:

”Hvis man har villet ødelægge retssagen, så er de allerede godt på vej. Nu må de tage ansvaret, hvis den bliver ødelagt. Jeg håber, de er tilfredse. Jeg synes, det er sørgeligt at ødelægge seks års arbejde på den her måde,” siger han.

I dag træder Michael Hvitfeldt så ind i det forjættede land i Københavns Byret og starter slutningen på et seks år langt tilløb til et opgør med ministeriet.

Det er en retssag om loven, der slog de private solcelleanlæg i Danmark ihjel med, hvad der ligner et retroaktivt indgreb. Det er en retssag som potentielt kan havde betydning for knap 85.000 husstande. Det er efterdønningerne fra et panisk hasteindgreb i 11. time, der skal efterprøves ved en domstol.

Nu er spørgsmålet, om retssagen bliver Denfos krone på værket, eller om det bliver foreningens nådestød.

Solcelleejere stævner stat for brudt aftale

Solcelleejere politianmelder energiministeren