Nordjysk fabrik laver strøm til brint

Ny nordjysk fabrik skal bane vejen for miljøvenlige brintdrevne biler.
Foto: H2 Logic
Foto: H2 Logic
RITZAU

Franske Air Liquide har sammen med Hydrogen Valley/Cemtec i Hobro, netop i denne uge taget første spadestik til et distributionscenter og en fabrik, der kan omdanne strøm fra vindmøller til brint.

Og fabrikken i Hobro kommer til at tegne udviklingen i hele Europa, lyder vurderingen til DR Nordjylland.

Lars Udby, direktør for Hydrogen Valley/Cemtec, siger at fabrikken er et stort skridt i omstillingen af det grønne energi-system.

Den franske gas-producent, Air Liquide, satser på at brint i stor stil kommer til at afløse benzin og diesel som brændstof i biler i fremtiden. Derfor har de skudt penge i den danske partner.

"Vi tror, at der vil køre brintbiler i Europa i år 2020. Og der er Danmark et foregangsland i Europa. Derfor peger Air Liquide på os. Det er her, det skal foregå," siger Lars Udby til DR Nordjylland.

Fabrikken i Hobro skal gemme energien fra miljøvenlig strøm fra vindmøller ved at omdanne den til gas-arten brint, der lettere kan lagres.

Ifølge Lars Udby har projektet store perspektiver.

"Den grønne omstilling bliver den store vinder ved det her."

Der findes allerede 11 tankstationer til brintbiler i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også