EnergiWatch

Danmark skal undersøge gaslækager med Sverige og Tyskland

Dansk, svensk og tysk politi skal samarbejde om undersøgelse af ødelæggelser på gasrørledningerne Nord Stream.

Foto: HANDOUT/AFP / SWEDISH COAST GUARD

Både svensk, dansk og tysk politi skal samarbejde om at undersøge, hvad der førte til lækager på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.

Det siger Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, fredag.

”Det er selvfølgelig vigtigt at få klargjort, hvad der skete, som førte til lækagerne. Vi har i dag indgået en aftale om, at politimyndigheder i Sverige, Danmark og Tyskland skal samarbejde for at få klarlagt, hvad der er sket,” siger hun på et pressemøde.

Fredag aften bekræfter Københavns Politi i en pressemeddelelse, at det er intentionen at etablere et fælles internationalt efterforskningshold bestående af myndigheder fra blandt andet Danmark, Tyskland og Sverige.

Det forventes, at efterforskningsholdet kan etableres relativt hurtigt. Det er dog endnu for tidligt at sige noget om tidshorisonten, fremgår det af pressemeddelelsen.

Fra dansk side efterforsker Københavns Politi lækagerne i samarbejde med Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energimyndighederne, står der videre.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har fredag beskyldt USA og dets allierede for at stå bag ødelæggelserne.

Den første lækage på Nord Stream-2 forbindelsen cirka 20 kilometer syd for Dueodde på Bornholm blev konstateret mandag.

Dagen efter blev der konstateret yderligere to lækager på Nord Stream-1 forbindelsen.

Ifølge danske myndigheder er der tale om bevidste handlinger og ikke uheld. Lækagerne er formentlig opstået ved sprængninger. Den vurdering bygger myndighederne blandt andet på størrelsen af hullerne.

Anne Tønnes, der er direktør for Københavns Politi, oplyste på et pressemøde onsdag, at sagen efterforskes som en almindelig straffesag, og at politiet i forbindelse med undersøgelserne samarbejder med ”relevante danske og udenlandske myndigheder”.

Ifølge Frederik Harhoff, der er tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag og professor emeritus, har fem lande ret til at undersøge lækagerne.

Da rørledningerne er russisk ejede, er Rusland blandt de lande, har han sagt til Politiken.

Myndighederne har tidligere på ugen oplyst, at de først kan undersøge skaderne på Nord Stream 1 og 2 nærmere i næste uge. Det skyldes, at der stadig slipper gas ud fra rørledningerne, og det er farligt at være i nærheden af.

Nord Stream 1 og 2 blev bygget, så det russiske gasselskab Gazprom kunne fragte gas til Tyskland.

Ruslands invasion af Ukraine i februar har dog medført, at alle leverancer siden er blevet stoppet.

Vestas/Sydbank: Kæmpe ordre falder på tørt sted i meget sløjt kvartal

Statsministeren holder møder om gasrør i London og Bruxelles

Styrelse: Gasudslip på Nord Stream 2 forventes færdig lørdag

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs