Statsministeren holder møder om gasrør i London og Bruxelles

Møderne med Liz Truss og Jens Stoltenberg handler blandt andet om energisikkerhed efter angreb på gasrør.
Foto: (ARKIV) Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: (ARKIV) Emil Helms/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser lørdag til først London og derpå Bruxelles for at drøfte situationen efter flere eksplosioner på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 den seneste uge.

Mette Frederiksen skal mødes med den britiske premierminister, Liz Truss, i London.

Efterfølgende rejser hun videre til Bruxelles. Her mødes hun med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og med EU-præsident Charles Michel.

”Regeringen ser på skaderne på Nord Stream 1 og 2 med den største alvor. Det handler om hele Europas infrastruktur, men alvoren mærkes selvsagt især hos os, da hændelserne er sket i vores nærområde,” siger hun i en pressemeddelelse.

Tidligere har statsministeren holdt møder med flere stats- og regeringschefer. Blandt andet et videomøde med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, og de to andre statsministre i Skandinavien.

”Jeg er i tæt dialog med vores partnere for at drøfte situationen og sikre et tæt samarbejde. Blandt andet om hvordan vi fremadrettet beskytter vores europæiske energiinfrastruktur bedre,” siger Mette Frederiksen.

Eksplosionerne på de solide gasrør er sket på havbunden nær Bornholm, men ikke i dansk territorialfarvand, men i det, man kalder eksklusiv økonomisk zone for Danmark. En anden eksplosion er sket i Sveriges økonomiske zone.

Styrelse: Gasudslip på Nord Stream 2 forventes færdig lørdag

Vestas vinder ordre på 50 MW i Japan

EU-lande er uenige om prisloft på russisk gas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også