Du tager 500.000 mobiltelefoner og kaster dem ind i et par containere...

Eon har netop færdiggjort byggeriet af et stort elbatteri, og yderligere to store energilagringsprojekter med en samlet kapacitet på mere end 100 mWh er på vej i Storbritannien. Det skal hjælpe landet til at bruge blandt andet den vedvarende energi smartere og grønnere.
Foto: Eon, PR
Foto: Eon, PR

Mens vi endnu kun har set få investeringer i store elbatterier herhjemme, så er udviklingen ved at tage fart i Storbritannien, og senest har tyske Eon netop færdiggjort en af slagsen i landet.

Avisen The Guardian skriver, at selskabet skal til at tænde for kontakten på et 100 MW stort batteri ved sit biomassekraftværk Blackburn Meadows ved Sheffield, som indtil videre bliver det største anlæg i landet. På vej er energikæmpen Centrica dog også med et 49 MW stort batteri ved Cumbria, ligesom franske EDF arbejder på et lignende stort projekt ved sit gasfyrede kraftværk West Burton i Nottinghamshire.

Med det kommer den nye britiske lagringskapacitet altså inden længe op over 100 mWh.

Eon oplyser, at deres nye elbatteri svarer til kapaciteten fra cirka en halv million smartphones, og selvom nu er en smule mere kompliceret end blot at forbinde disse til et kraftværk og elnettet, så er det i princippet det, selskabet har gjort.

I en pressemeddelelse kalder Eon projektet for "en milepæl for Eon i den nye verden for energi" med henvisning til blandt andet vedvarende energis uforudsigelige produktionskapacitet.

Det kan flere europæiske energiselskaber nikke genkendende til, og derfor er energilagringsprojekterne også ved at pible frem flere steder på kontinentet. Et studie fra University of California og Teknisk Universitet i München konkluderede for få måneder siden, at prisen på de tidligere meget dyre batterier kan stå foran meget store fald. Mere konkret anslog forskerne, at kWh-prisen i litiumionbatterier ser ud til at falde fra 10.000 dollars pr kWh i 1990'erne til bare 100 dollars/kWh i 2019. Fald i den størrelsesorden kan slå selv solcelleindustrien, som ellers gang på gang har overrasket med meget store prisfald.

Tonstunge betontog skal gemme på energi i USA Prisfald på lagring kan slå vilde rekorder GE skal bygge vindpark med batterier for Microsoft Ikke alt ved Norges boom i elbiler er lige positivt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Nordex

Nordex får spansk ordre på 124 MW

For abonnenter

Læs også