EnergiWatch

Tidligere Dong-chefer vil dyste på havvind

To iværksættere, der tidligere sad centralt placeret i Dongs havvindforretning, vil nu give deres gamle arbejdsplads kamp til stregen.

En ny aktør har meldt sig på markedet for havvind, og med kapital fra Copenhagen Infrastructure Partners er den klar til at dyste med blandt andet Dong Energy på markedet for havvind. Navnet er Copenhagen Offshore Partners, og bag forretningen står to tidligere chefer i Dongs havmølleforretning. Det skriver Børsen.

Det er Lars Thaaning Pedersen og Henrik Scheinemann, der sammen med Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, i sommeren 2015 tog hul på en ny vindforretning, der skal bygge havvindparker. Nu er selskabet COP klar til at byde ind på de største parker, oplyser man til Børsen. Sammen med CIP har man en eksklusivitetsaftale, så man kun involvere sig i projekter finansieret af CIP.

"Vi er sammen med CIP store nok til alle projekter. Det projekt, vi arbejder på i USA, er et joint venture sammen med verdens største uafhængige elproducent, Iberdrola. Det er et område, hvor Dong er kommet et år senere i gang end os," siger Lars Thaaning Pedersen til Børsen.

Ud over USA er COP også aktive i Taiwan og Tyskland. I Tyskland har selskabet opbygget havmølleparken Veja Mate.

Regeringen udvider DIS til offshoreskibe  

Delstat i USA nedsætter arbejdsgruppe for havvind

 

 

Mere fra EnergiWatch

Olie Gas Danmark skifter navn og identitet

For bedre at kunne omfavne en anderledes fremtid i Nordsøen, gennemfører brancheorganisation en rebranding i forbindelse med sin årlige konference, som afholdes onsdag.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs