Medie: Kinesisk centralbank kræver erstatning fra tidligere Vestas-ledelse

Den kinesiske centralbank er en del af søgsmålet mod Ditlev Engel og Bent Carlsen, og banken kræver millioner for vildledning af aktiemarkedet.

En deldom fra retten i Aarhus viser, at den kinesiske centralbank, People’s Bank of China, er en del af Vestas-søgsmålet, hvor den tidligere ledelse i Vestas anført af Ditlev Engel og Bent Carlsen bliver anklaget for vildledning af aktiemarkedet gennem misvisende regnskaber.

Det skriver Børsen, der har fået aktindsigt i deldommen.

Banken mener at have tabt 44 mio. kr. på vildledelsen. Sagsøgerne, der udover banken blandt andet består af en investeringsfond ejet af den canadiske stat og Allianz Global Investors, bliver rådgivet af konsulenthuset Deminor, der ikke ønsker at kommentere sagen. Den tidligere ledelse i Vestas bliver repræsenteret af Vestas-advokater Gorrissen Federspiel, da de er dækket af Vestas ledelsesansvarsforsikring, hvis de skulle tabe søgsmålet.

Netop det ironiske i, at Vestas ønsker en større bid af det kinesiske marked, men nu kæmper i retten med den kinesiske stat, pointerer Jacob Pedersen, der er senioranalytiker fra Sydbank.

"Sagen giver et klart modsætningforhold, som stiller krav til Vestas om at kunne vurdere, hvor store krige, man kan kæmpe med den ene hånd, samtidig med at man skal handle med kineserne med den anden. Det er vigtigt for Vestas at kunne balancere de to forhold," siger Jacob Pedersen.

Medie: Investorer beskylder Vestas for at forhale strid

Medie: Selskab købte vindmøller af Vestas og fik millioner retur

Vestas under anklage for falsk anmeldelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også