Sydbank: Vestas får sig en potent modspiller

Vestas kan drage fordel af Siemens/Gamesa-fusionen på kort bane, men om et par år kan det være markedets største aktør, vurderer Jacob Pedersen.

Fusionen mellem vindmølleproducenterne Siemens og Gamesa kan inden for få år gå hen og vise sig til at blive en stærk rival til Vestas, vurderer Jacob Pedersen, der aktieanalytiker ved Sydbank.

"Siemens-Gamesa er en meget stærk spiller, der bliver etableret i industrien. Det er en hård og potent modspiller, som Vestas får," siger Jacob Pedersen.

Prospektet for sammenlægningen af Siemens og Gamesa blev offentliggjort i går, og særligt forventningen om omsætningen har imponeret Jacob Pedersen.

"Det ligner på budgettet, at de bliver industriens største spiller, i hvert fald dømt på omsætning. Det er måske derfor, at Vestas har ændret sin retorik og nu vil være bedst på indtjening," siger Jacob Pedersen.

Han vurderer, at Vestas' konkurrencebillede måske bliver mildere, da der er én mindre konkurrent på banen. Samtidig er han ikke i tvivl om, at Vestas på nuværende tidspunkt har de bedste produkter og et dygtigt salgsteam til at sælge dem.

"Processen i at sammenlægge Siemens og Gamesa kan Vestas helt sikkert udnytte til at få flere markedsandele. På den korte bane skal Vestas nok drage fordel af det her, men om to eller tre år, hvor Siemens-Gamesa for alvor er oppe i tempo, må vi formode, at de er markedets største eller næststørste aktør," siger Jacob Pedersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også