Vestas-kunde håber at kunne sætte flere vindfarme i gang i år

CIP arbejder på en pipeline af forskellige vindprojekter, hvor nogle af dem vil være klar til investering allerede i år, fortæller partner i CIP.
Foto: Copenhagen Infrastructure Partners
Foto: Copenhagen Infrastructure Partners
AF RITZAU FINANS

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der torsdag har lagt en store ordre hos Vestas til en vindfarm i Texas, håber at kunne skyde endnu flere penge i vindmøller i den kommende tid.

Det fortæller Christian Skakkebæk, partner i CIP, til Ritzau Finans efter investeringsbeslutningen for Bearkat I-projektet, der bliver på 197 MW og desuden skal serviceres af Vestas i 20 år.

"Vi har en pipeline af forskellige projekter. Med i den samme pakke som Bearkat I er to andre projekter i Texas, vi købte af Triglobal Energy sidste sommer, som er ved at være færdigudviklet, og dem arbejder vi på, så vi kan tage en investeringsbeslutning i løbet af året," siger Christian Skakkebæk til Ritzau Finans.

De andre projekter er anden fase af Bearkat, som får en størrelse omkring 160-170 MW, samt Blue Cloud-projektet på 150 MW. Ligesom Bearkat I er de allerede kvalificerede til fuld skattestøtte fra den amerikanske stat efter PTC-ordningen, oplyser Christian Skakkebæk.

"Men der vil gå lidt tid for de to, for de er lidt længere fra målstregen med hensyn til ting som nettilslutning, landrettigheder og elsalg, end Bearkat I var," forklarer CIP-partneren.

En pipeline af muligheder

Ud over Texas-projekterne er der også andre vindfarme på vej hos fondsforvalteren, der blandt andet tæller PFA, Nordea og AP Pension blandt sine investorer.

"Vi har en pipeline af forskellige vindprojekter, vi arbejder på. De er ikke alle offentliggjorte endnu, men vi håber at kunne få dem klar til investering i løbet af 2017, 2018 og 2019," siger Christian Skakkebæk, som dog ikke kan give yderligere detaljer på nuværende tidspunkt.

Han kan heller ikke afsløre, om der er planer om at lægge flere investeringer hos Vestas til de næste vindfarme i porteføljen, men roser dog Aarhus-selskabet for at have givet et godt tilbud til Bearkat I, som efter planen skal installeres i tredje og fjerde kvartal i år.

"Vestas har en meget stærk markedsposition i USA og har været en god partner for os at have med, når vi skulle ind på det amerikanske marked. Kombinationen af møllen og deres servicetilbud har været meget konkurrencedygtigt, så vi er glade for at kunne gå med dem," siger Christian Skakkebæk.

CIP får en ejerandel på cirka 30 pct. af Bearkat I, da der træder amerikanske investorer ind, som bedre kan drage nytte af de skattefordele, der er i PTC-ordningen.

Vestas henter stor amerikansk ordre

Akademikerkasser skyder milliarder i ny CIP-fond

Kapitalfond: Grønt er blevet en garanti – ikke en risiko

Londons investeringsbanker har fået appetit på havvind 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også