EnergiWatch

Her står hovedårsagen til Danmarks grønne fremgang (og det er ikke vindmøllen)

Afbrænding af træ i danskernes brændeovne har ydet markant større bidrag til den seneste stigning i den grønne omstilling end vind og sol tilsammen. Mere brænde til bålet om en afgiftsreform, fastslår energiordfører.

Vind og sol nævnes som oftest i skåltalerne for den grønne danske omstilling. Men faktisk er det træerne i udkanten, der bør tildeles den ære.

Højt fra træets grønne top stråler Petajoule-glansen. Det er den – indrømmet, meget søgte – konklusion på den energistatistik, Energistyrelsen lancerede onsdag.

Her fremgår det, at andelen af vedvarende energi i det danske energiforbrug steg fra 26,7 pct. i 2014 til 27,2 pct. i 2015. Ja, faktisk til 30 pct. efter EU's metode at opgøre på, der ikke korrigerer for f.eks. at Danmark sidste år mere end fordoblede sin elimport til godt 21PJ.

Hovedårsagen til den stigende andel er således biomasse, der udgør knap to tredjedele af stigningen i den vedvarende energiproduktion i forhold til 2014.

Zoomes der yderligere ned i detaljen, fremgår det, at det især er landets brændeovne og pejse, der spiller lystigt op til dans.

Af de samlet 16,4PJ, som produktionen af vedvarende energi voksede med sidste år, udgør afbrænding af brænde i husholdninger næsten en tredjedel – godt 5PJ – og derved mere end den øgede produktion af sol og vindenergi tilsammen.

Diskutabelt om brænde er VE

"Det er hverken for samfundet eller for den grønne omstilling en god udvikling. Der er en del biomasse, der vitterlig er grøn, men brændeovne er ikke energieffektive, og man kan diskutere, om det overhovedet burde tælle med som vedvarende energi" siger de Radikales energiordfører Andreas Steenberg.

"Vi så helst, at de små kraftvarmeværker og de individuelle husholdninger kom over til el. Når vi nu både producerer og importerer en masse strøm, så er det ikke optimalt, at der i stedet brændes biomasse af. Det kalder jo på, at man får lavet den afgiftsreform, vi har råbt og skreget på i lang tid."

En plausibel årsag til det øgede forbrug er, at biomasse er afgiftsfritaget. Det har i årevis været problematiseret, at afgiftsfritagelsen utilsigtet spænder ben for implementeringen af eksempelvis de store eldrevne varmepumper, der i 2015 producerede mindre end en tredjedel af den energi, der blev leveret af de anslået 840.000 brændeovne, pejse og masseovne i landets boliger og fritidshuse.

Arret fra forsyningssikkerhedsafgiften

Netop brænde var i 2014 den drivende faktor til, at det seneste forsøg på at afgiftsbelægge biomasse blev smidt i den politiske brændeovn.

Det skete, da den daværende forsyningssikkerhedsafgift blev rullet tilbage efter stærk kritik og surrealistiske historier om danskere, der blev brandbeskattet for at sanke brænde.

Imidlertid er der flere muligheder for at indføre smartere afgifter på biomasse, fastslår Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

Afgiften på træpiller og andet, der brændes af i værkernes store kedler, er relativt simpel at afgiftspålægge, og for husholdningerne kunne der installeres følere i skorstenene, så der blev målt på reelt forbrug snarere end på brændestakken i baghaven. Og det er nødvendigt, mener han.

"Det er absolut ikke en langsigtet løsning at bruge biomasse i bygninger til at holde varmen. Det kan gøres langt mere intelligent ved i stedet at anvende biomassen til elproduktion og så benytte varmepumper til at indhente omgivelsesvarme, der kan bruges i bygninger," siger han.

"Afgiftsfritagelsen er en af de alvorligste forskelle mellem, hvad man politisk gerne vil, og hvad man så rent faktisk tilskynder til med de signaler, man sender til privatøkonomien.

Den forsinkede afgiftsanalyse

Der har da også i efterhånden flere år været en mulig løsning på vej. Eller i hvert fald en faglig undersøgelse af området i form af den afgiftsanalyse, som energiminister Lars Chr. Lilleholt under den forrige SFSR-regering skosede for sin forsinkelse, men som han som minister selv har haft umanerligt svært ved at finde i det ministerium, den end måtte befinde sig i. Senest konstaterede han i september, at den næppe fremlægges i år.

Regeringen har ingen planer om at få afgift på biomasse

I forbindelse med sidste måneds PSO-aftale blev aftalepartierne enige om at "reducere samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig omstilling til biomasse". Imidlertid uden at det er regeringens topprioritet.

"Det ligger ikke lige for med en afgift på biomasse – vi er mere interesseret i at skære ned på nogle af de afgifter, vi allerede har. Mange af energiafgifterne er opfundet for mange år siden, hvor vi ikke stod midt i en grøn omstilling. Nu skal vi se på analyserne, og så vil vi fordomsfrit se på, hvad der er af redskaber og muligheder," sagde Lars Chr. Lilleholt således til Altinget.

Politisk modstand mod biomasse vokser

De Radikale fremsatte i foråret et lovforslag, der ville pålægge regeringen at begrænse udbygningen af biomasse foruden på de store værker, men det blev ikke stemt igennem. Men problemet ved den sendrægtige proces er, at der investeres fortsat flere milliarder i energiformen, hvilket gør det stadig mere kildent at røre ved, konstaterer Andreas Steenberg.

"Jo flere der konverterer til biomasse – både i de private husholdninger og på de decentrale kraftvarmeværker – desto sværere bliver det at diskutere. Blandt andet fordi en afgift kan få en boligskatlignende form, som nogle store partier er imod. Men det er ikke nogen god idé, at man har nogle energiformer, der er uden afgift, og andre, der er tungt belagt," konstaterer energiordføreren.

Biomassen fortrænger kul

Det øgede forbrug af biomasse kan dog også – sammen med stigningen i elimporten – siges at have lod i en anden årsag til, at vedvarende energi sidste år dækkede en større andel af det danske forbrug.

Intentionen med den træbaserede energiform er at fortrænge kul, hvilket i høj grad lykkedes i 2015. Her faldt produktionen af kul således med hele 35,8 pct. i forhold til året før. Sammenlignet med 2013 er den danske kulproduktion mere end halveret.

I 2016 er der imidlertid kommet mere kul på igen; i løbet af årets første tre kvartaler steg forbruget med 22,9 pct. i forhold til samme periode året før.

Danmark bruger mere kul og skruer ned for vedvarende energi

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs