PSO-udfasning sætter danske klimamål på spil

Erhvervslivets CO2-udledning vil meget muligt stige så meget, at Danmark ikke kan opfylde sine reduktionsforpligtelser, mener Klimarådets formand.
Foto: Carsten Bundggaard
Foto: Carsten Bundggaard
RITZAU

Udfasningen af den såkaldte PSO-afgift kan betyde, at erhvervslivets udledning af CO2 vil stige i en grad, så de danske klimamålsætninger risikerer at blive uopnåelige.

Sådan lyder det nu fra Klimarådet, som rådgiver regeringen i klimaspørgsmål.

Det skriver Politiken.

"Der vil være en større risiko for, at vi ikke kan opfylde det nationale mål om 40 procents reduktion af vores samlede drivhusgasudslip i 2020. Det er meget simpelt. Når elprisen falder, vil der blive brugt mere strøm," siger Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, til Politiken.

Et nyt notat fra Skatteministeriet, Energiministeriet og Finansministeriet viser, at erhvervslivet bliver den største vinder af PSO-udfasningen.

Hvis regeringens planer bliver til virkelighed, vil virksomhederne spare flere milliarder de næste fem år og 4,4 milliarder kroner om året fra 2022. Her er det planen, at PSO'en skal være helt afskaffet.

Alene cementfabrikken Aalborg Portland kan se frem til en årlig besparelse på 46 millioner kroner fra 2022.

PSO er den ekstra afgift på strøm, som i dag går til at sikre en miljøvenlig elproduktion i Danmark.

Ifølge Klimarådet betyder udfasningen, at virksomhederne vil øge deres CO2-udledning med 1,8 millioner ton i 2020. Danmarks samlede CO2-udledning er i dag på knap 40 millioner tons CO2 om året.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er uenig med regeringens egen klimarådgiver.

Han mener, at afskaffelsen af PSO'en vil være godt for den grønne omstilling, da han vurderer, at det vil blive mere attraktivt at bruge el i stedet for olie og gas, fordi elprisen vil falde. El produceres blandt andet fra vindenergi.

"Jeg kan garantere for, at Danmark når de forpligtelser, vi påtager os," siger han til Politiken.

Ifølge regeringen klimapolitiske mål skal vind udgøre halvdelen af Danmarks elforbrug i 2020.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også