Danmark og USA indgår aftale om havvind

Danmark skal rådgive USA på havvindmølleområdet, hvilket samtidig skal åbne muligheder for danske vindfirmaer.
Foto: Thibault Camus/POLFOTO/AP/news
Foto: Thibault Camus/POLFOTO/AP/news

Danmark skal hjælpe USA med at udvikle havvindmølleparker.

Det er blevet aftalt på statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Washington hos præsident Barack Obama, som er led et større nordisk topmøde med USA.

Aftalen betyder, at Danmark hjælpe amerikanerne med informationsdeling i forhold til at håndtere havvindmølleparker, reguleringen på området, beskyttelse af miljøet osv.

Aftalen - et såkaldt memorandum of understanding - mellem Danmark og USA findes her, og her kan man bl.a. læse, at aftalen ikke omfatter nogen finansielle forpligtelser fra nogen af landene (Der kan desuden læses mere om resultaterne fra topmødet i denne fælles erklæring).

Til Børsen oplyser Niels Heltberg, dansk ambassaderåd i Washington, at aftalen også skal hjælpe med at åbne døre for danske virksomheder, og Abigail Hopper, direktør i BOEM, som er den amerikanske myndighed for havenergi i USA, udtaler, at amerikanerne har meget at lære af danskerne:

”Danmark er så langt foran os, når det gælder viden og erfaring, med hvad der skal til for at drive og udvikle offshore vindenergi. Den her aftale har klare mål og er meget konkret."

Danske Dong Energy, som er verdens førende udvikler af havvindmølleparker, er allerede tilstede med et kontor i USA og håber via forskellige lejeaftaler af havarealer at udvikle offshoreparker i de kommende år.

Læs mere om dette her: Vigtig energipakke kan skyde Dong i gang i USA

Udmeldingen om den dansk-amerikanske aftale kommer samme dag, som regeringen har annonceret, at man vil sløjfe et planlagt udbud af kystnære havvindmøller for at nedbringe PSO-regningen.

Lilleholt ser øget udfordring trods lavere eludgifter

Dansk vingeproducent står i stampe trods travlhed

Vattenfall truer med at trække milliardinvesteringer

Energibranchen raser over Lilleholts vind-stop

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også