
Australske AGL Energy har solgt sin andel på 50 pct. af det såkaldte Macarthur-projekt på 420 megawatt i det sydlige Australien.
Projektet består af 140 V112-3,0 MW-møller fra Vestas og blev sat i drift i begyndelsen af 2013, men grundet store frasalgsplaner i AGL Energy sælger selskabet sin andel af parken for godt 530 mio. dollar - nogenlunde svarende til den bogførte værdi.
Køberen af andelen er HRL Morrison & Co, der bliver delejer sammen med Malakoff Corporation, som har købt sin andel af projektet fra den anden udvikler, Meridian Energy.
Macarthur-projektet er det største vindprojekt i Australien, og Vestas landede ordren på projektet i august 2010. Med i aftalen er også en tiårig serviceaftale.
Gigantisk Vestas-projekt i fare
Goodwill koster Suzlon milliarder