Vestas vinder pris for sine kloge møller

Big data-bølgen er mere end tom snak for det danske selskab, som netop er blevet hædret for sine evner til at omdanne ettaller og nuller til bedre økonomi.

Det er langt fra kun elektroner, som hvert sekund fistrer og farer ud af Vestas' vindmøller.

Det danske selskab har netop vundet en pris for sine bestræbelser ud i databehandlingen af de driftsdata, som møller ude i verden sender hjem til enorme computere, og det er med til at minimere både nedetid og omkostninger.

Det er Deloitte, som i sidste uge har tildelt Vestas den såkaldte Big Data-pris.

"Mere end 30 års erfaring og data har givet os evnen til at overvåge og forudsige møllernes output, vindhasigheder og -forhold. Det betyder, at vi kan hjælpe kunderne med at optimere og estimere møllernes ydelse såvel som profitabilitet," siger vicedirektør i Vestas' Service Product Management, Anders Hvashøj, i en pressemeddelse.

Prisen er ikke kun med til at samle støv på kaminhylden i Vestas - værdien af det, prisen repræsenterer, er nemlig en minimering af nedetiden på møllerne.

Nordjyder rejser 100 millioner

Med adskillige års detaljerede data fra møllerne er det muligt for Vestas ingeniører at forudse nedbrud på komponenter endnu før de sker. Med andre ord er det ikke så informationer om den enkelte mølle, der er værdifuld for selskabet - det er den akkumulerede viden, som netværket at tusindvis af møller verden over har givet selskabet.

"Der er ingen tvivl om, at data er en guldgrube for virksomheder, der søger at opnå større effektivitet eller forstå deres kunders adfærd. Alle steder ser vi, at de bedste virksomheder ikke længere tager beslutninger på baggrund af formodninger. De tager beslutninger på baggrund af fakta," siger Michael Borges, som er ekspert i datadrevne forretningsmodeller hos Deloitte i pressemeddelelsen.

Siemens sætter strøm til Big Data-kæmpe

Bestræbelserne har afspejlet sig i, at Vestas siden 2009 er gået fra en tabt produktionsfaktor på omkring 5 pct. til mindre end 2 pct. i 2013 og 2014.

Vestas har i mange år drevet datacentre i Danmark og samarbejdet med en række uddannelsesinstitutioner om samme, og den nye anerkendelse står ikke alene. Eksempelvis driver man et datacenter i Randers, hvor en supercomputer hele tiden opdaterer og regner på en uhyre detaljeret model af de sidste 12 års vindforhold på hele kloden. Det betyder, at Vestas' ingeniører og sælgere er i stand til at finde de bedst mulige placeringer til møllerne og dermed forbedre kundernes investeringscase.

Ved årsafslutningen i 2014 havde Vestas omkring 19.500 møller, som endnu er omfattet af ydelsesgarantier.

Hvert andet energiselskab blev forsøgt hacket i 2014

Statoil ændrer i topledelsen og laver nyt, grønt forretningsområde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også