Klage: Vindmøller giver mig skæg og kraftig menstruation

En jysk kvinde anlagde for nylig sag mod en dansk vindmølleejer. Her forlangte hun en betydelig erstatning for et fald i ejendomsværdien af hendes gård. Men det var ikke det eneste problem.
Foto: LM Wind Power
Foto: LM Wind Power

ventesDer er sagt mangt og meget om de gener, der kan være ved at bo tæt på en vindmølle.

Men i en dansk retssag, der for nylig fandt sted, bliev en jysk vindmølle anklaget for noget lidt usædvanligt:

Skægvækst og kraftig menstruation.

Sagen drejer sig om, at en kvinde havde trukket en vindmølleejer i retten for ikke at have kompenseret hende tilstrækkeligt for det værditab, som hendes bolig har lidt, efter den blev nabo til møllen.

Prøv EnergiWatch gratis i 40 dage. Klik her.

I domsudskriftet, som EnergiWatch er i besiddelse af, forklarede kvinden, at hun ikke bare havde svært ved at sælge gården, efter at vindmøllen var kommet til. Hun havde også oplevet ubehagelige helbedsmæssige konsekvenser.

"Både hun og datteren har et stort forbrug af piller. Hun får skægvækst og kraftig menstauration og søvnbesvær," lyder det i domsudskriftet, hvor det også fremgår, at kvinden forlangte, at vindmølleudvikleren betalte hende 100.000 kr. i kompensation.

Kvinden forklarer også, at hun ikke skulle have andre helbredsproblemer.

Lang debat om møller

Larm fra vindmøller er under heftig debat i disse år.

Videnskabsfolk er for tiden i fuld gang med at undersøge, om støjen kan føre til sygdom hos mennesker, og mens nogle undersøgelser har vist, at naboer til vindmøller har haft stresssymptomer og hjertekarsygomme, så har andre frikendt møllene.

I et nyligt canadisk studie har man ikke fundet nogen sammenhæng eller overrepræsentation af helbredsproblemer blandt vindmøllenaboer.

Herhjemme har regeringen bedt Kræftens Bekæmpelse om at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem larmen fra vores mange landvindmøller og sygdomme hos mennesker. Undersøgelsen ventes i løbet af 2017.

I forbindelse med retssagen mellem jyske kvinde og vindentreprenøren, forklarede sagsøgeren, at hendes datter var begyndt at have et stort fravær fra skolen, og at mor og datter generelt forsøgte at være så lidt som muligt hjemme.

"Den lavfrekvente støj går gennem husets gulv og op i deres senge. Det er ikke en lyd, som høres, men mærkes. Hun føler sig magtesløs," forklarede de dommeren.

Ikke desto mindre fik kvinden ikke medhold og tabte sagen.

Som bevis fra forsvareren blev det fremført, at alle møllerne ikke har larmet mere, end de ifølge myndighederne må.

Ejeren af vindmøllerne var i forvejen blevet pålagt at betale kvinden 50.000 kr. af Taksationsmyndigheden, og de penge dømte retten selskabet til at betale.

Kvinden blev dømt til at betale sagsomkostningerne på 25.000 kr.

Naboer flygter fra lavfrekvent støj fra kæmpevindmøller

Vindmølleflygtninge: Støjen gør os syge og tvinger os ud af vores egen bolig

Hemmelige møder gav lempelige støjregler for vindmøller

Ny undersøgelse: Vindmøller kan skære 14 pct. af boligprisen

Forskere: Du bliver ikke syg af vindmøllestøj

Støjklager stopper Dongs mølle-arbejde om natten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også