Forskere: Du bliver ikke syg af vindmøllestøj

Canadiske forskere er i gang med at undersøge, om mennekser bliver syge at at bo i nærheden af vindmølleparker. Indtil videre peger pilen på en frifindelse af vindmøllerne.
Foto: Siemens
Foto: Siemens

Nok kan støj fra vindmøller være irriterende og enerverende for mennesker at høre på, men vi bliver ikke syge af at være udsat for støjen.

Det konkluderer et foreløbigt canadisk studie, som gennem fire måneder har undersøgt 1.200 personer, som bor tæt på møller i to forskellige canadiske områder. Resultatet kommer et lille år efter, at den danske regering igangsatte en lignende undersøgelse.

Støjklager stopper Dongs mølle-arbejde om natten

Forskerne fra Health Canada har i samarbejde med Statistics Canada målt blodtryk, hvilepuls og niveauer af stress-hormoner på deltagerne i undersøgelsen. Samtidig har man spurgt beboerne til søvnkvalitet og undersøgt, om der var flere mølle-naboer, som havde kroniske lidelser såsom svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes.

Ingen af disse undersøgelser har afdækket en sammenhæng med møllestøjen.

"Nogle deltagere berettede om disse ting, men vi har ikke været i stand til at kæde det sammen med støjpåvirkningen," har en talsmand fortalt mediet The Globe And Mail.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og resultatet er foreløbigt, idet man mangler at lave et peer-review af tallene.

Regeringen undersøger om møllestøj skader

Forskerne har dog fundet ud af, at folk generelt var mindre tolerante over for den støj, der kommer fra vindmøller. Det generelle billede er, at folks irritationsniveau stiger kraftigt, hvis lydniveauet stiger til mere end 35 decibel.

"Det er interessant, fordi det er langt lavere end du normalt ville se med støj fra andre kilder såsom biler, tog eller fly," siger talsmanden.

Briter undersøger støj fra danskerpark

Han understreger, at man ikke bør tage for let på folks irritation ved at bo tæt på møllerne, men at man altså ikke har fundet en sammenhæng mellem sygdomme eller stressniveauer blandt den gruppe.

Herhjemme glæder vindmølleindustrien sig over resultaterne.

"Undersøgelsen er et godt supplement til den kommende danske helbredsundersøgelse, der på grundlag af de unikke danske sundhedsregistre har en mere generel karakter. Selvom der er tale om foreløbige resultater, der endnu ikke er peer-reviewed, er der ikke tvivl om, at den canadiske undersøgelse er både seriøs og grundig og har stor troværdighed,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien, der bakkes op af Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening, i en pressemeddelelse.

Støjforskere retter kritik mod Vestas-kampagne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også