Fyret Vestas-chef sætter sig på grøn pengetank

Ditlev Engel får op mod fem mia. grønne kroner mellem hænderne, når han bliver frontfigur i Den Grønne Investeringsfond.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
RITZAU FINANS

Det bliver den fyrede Vestas-topchef Ditlev Engel, der skal stå i spidsen for regeringens nye fond til grøn omstilling, Danmarks Grønne Investeringsfond.

Fonden blev aftalt sidste år af et politisk flertal bestående af Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten, og den skal yde lån på rimelige vilkår til investeringer inden for for eksempel energibesparelser, vedvarende energianlæg og større ressourceeffektivitet.

Her er den grønne fond

Fondens samlede udlån kan udgøre op til fem milliarder kroner.

"Jeg ser frem til arbejdet som formand for Danmarks Grønne Investeringsfond. Det er mit mål, at fonden bliver en væsentlig spiller til fremme af den grønne omstilling," siger han i en kort skriftlig kommentar.

Det er den anden store formandspost inden for grøn omstilling, Ditlev Engel besætter siden sin fyring fra vindmøllegiganten Vestas i efteråret 2013.

Ny fond skal sikre grønne milliardinvesteringer i Afrika

I maj sidste år kom det frem, at han skal være formand for en ny tænketank, Big Future 2025, der skal give danske virksomheder redskaber til at omstille virksomheden til en mere energieffektiv drift med større fokus på bæredygtighed.

Ditlev Engel blev i efteråret 2013 fyret fra jobbet som administrerende direktør i vindmøllegiganten Vestas efter otte år i stillingen, der er en af dansk erhvervslivs helt tunge poster.

Enhedslisten: Sådan reddes klima og jobs

Fusionsplaner i danske cleantech-klynger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også