Vestas' afrikanske kæmpeordre meget tæt på

Byggeriet af Vestas' forsinkede Lake Turkana-projekt starter i februar 2015, efter en stor aftale har sikret indtægterne til selskabet bag vindparken.
Siemens-møller i Jeffreys Bay-parken i Sydafrika. | Foto: Mainstream Renewable Power
Siemens-møller i Jeffreys Bay-parken i Sydafrika. | Foto: Mainstream Renewable Power

Kenyas længe ventede Vestas-park, Lake Turkana, har klaret endnu en stor hurdle, og byggeriet forventes at starte til februar, skriver det kenyanske medie Daily Nation.

Selskabet bag Lake Turkana, der bliver Afrikas største vindmøllepark, underskrev tidligere på ugen en aftale med Kenyas regering, det nationale netselskab Ketraco, Standard Chartered Bank og den afrikanske udviklingsbank (AfDB).

Aftalen er en forsikring på 20 mio. euro, som sikrer selskabet bag parken penge, hvis der er knas med nettilslutningen, eller hvis Kenya Power - som skal aftage strømmen - har problemer med at betale.

"Lake Turkana vil blive implementeret under en offentlig-privat partnerskabsaftale. Ved delvist at afbøde risikoen ved projektet sender regeringen et signal om, at man vil fremme udenlandske investeringer i Kenya," sagde Henry Rotich, departementschef i det kenyanske Finansministerium, ifølge Kenya Daily.

Ifølge mediet har projektet været plaget af, at det var vanskeligt at finde et selskab, som ville forsikre produktionen fra de i alt 365 Vestas-møller, som den vil bestå af.

Det har samtidig hævet prisskiltet på projektet fra 585 til 623 mio. euro, skriver det kenyanske medie.

Projektet er blandt andet støttet af Investeringsfonden for Udviklingslande, og parken vil blive udstyret med Vestas' små 850 kilowatt-møller.

På trods af den nye aftale har Vestas fortsat ikke offentliggjort ordren.

Byggeriet af Vestas' store Kenya-park i gang

Derfor leverer Vestas 365 minimøller til Afrika

Vestas og Siemens kæmper om Afrikas største mølleordre

Nu kommer Vestas' afrikanske rekordpark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også