GE tager hele vindmarkedet i USA

Der stod GE på samtlige af de vindmøller, der blev opsat i USA i 3. kvartal 2014.
Foto: GE
Foto: GE

Det har været et suverænt kvartal for GE på hjemmebanen. Det kan man konkludere på baggrund af de netop offentliggjort tal fra American Wind Energy Association (AWEA). Tallene viser, at det udelukkende var GE møller, der blev opsat i USA i 3. kvartal 2014.

419 MW vindmøller - alle GE - blev tilsluttet elnettet i USA i 3. kvartal 2014. Møllerne var fordelt på fem projekter i fire stater, hvoraf det største projekt var et 288 MW projekt i Miami bestående af 156 GE-møller af typen 1,85 MW.

I det hele taget sidder GE tungt på det amerikanske marked for vindenergi. Ud af de 1254 MW, der er opsat hidtil i år i USA, står GE for de 1222,8 MW. Det er dog en dominerende position med en stakket frist.

Vestas og Siemens på vej

Netop nu er 13.600 MW vindmølleparker under opførelse i USA, og blandt andet danske Vestas står til at få en stigende bid af markedet efter en række annoncerede ordre det seneste år. 4. kvartal er som regel det mest travle for levering af møller i USA. Af de 13600 MW vindmøller på vej, vil GE stå for opførelsen af 4.571 MW, Vestas for 2.775 MW, Siemens for 1.792 MW, Acciona for 300 MW, Gamesa for 254 MW og Nordex for 240 MW. Resten af ordrerne er afgivet til andre producenter eller der er endnu ikke sat navn på mølleleverandør.

Texas er den suverænt mest aktive stat på udbygningen af vindmøller i USA. 7.600 MW vind er under opførelse i Texas netop nu, oplyser AWEA.

PTC spøger

Som altid er den store joker i den fortsatte udbygning af amerikansk vind PTC-ordningen, der igen i år står til forhandling. AWEA er dog optimistiske omkring en forsættelse af PTC.

"Den amerikanske vindindustri reagerede positivt på forlængelsen af PTC-ordningen i 2013 ved at slå nye rekorder for antallet af vindparker under opførelse og ved at opnå de laveste priser på vindenergi hidtil set i USA," siger Tom Kiernan, adm. direktør i AWEA i en e-mail til EnergiWatch.

AWEA peger også på, at PTC-ordningen de seneste år har betydet, at USA i dag har opbygget et landsdækkende netværk af underleverandører inden for vindindustrien. I dag findes der omkring 500 fabriksanlæg fordelt på 43 stater i USA, der leverer til vindindustrien, oplyser AWEA.

Siemens henter to amerikanske servicekontrakter

USA søger dansk vind-ekspertise

Dansk hjælp til amerikansk vinddebut

Nu er sol og vind billigere end gas i USA

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også