Bank: Fem scenarier for amerikansk vindstøtte

Bank of America - Merrill Lynch mener, at den amerikanske vindstøtte i bedste fald bliver forlænget i november-december i år.
RITZAU FINANS

Den amerikanske storbank Bank of America - Merrill Lynch peger i en opsigtsvækkende analyse af Vestas, hvor såvel kursmål som anbefaling sænkes, på fem mulige scenarier for den amerikanske støtteordning PTC, som udløb ved årsskiftet.

Det bedst mulige udfald er, at PTC'en bliver forlænget i november-december 2014, hvilket kan ske som led i en såkaldt "Tax Extenders"-lovpakke omfattende en lang række skatteordninger. I det scenarie forudser Bank of America et årligt marked i USA - målt på installationer - på 6-6,5 gigawatt i 2016-17.

Bank of America-Merril Lynch sænker troen på Vestas

Et andet scenarie er, at den politiske situation i USA vil betyde, at "Tax Extenders" bliver forsinket ind i 2015.

"Hvis PTC'en bliver forlænget midt-2015, så vil der stadig være plads/tid til, at vindordrer kan dukke op i andet halvår 2015 (til installation i 2016-17), skriver banken i analysen. I dette scenarie venter banken et årligt marked i 2016 og 2017 på 5,0-5,5 gigawatt.

Et tredje udfald, som banken nævner, er en forlængelse sidst i 2015. I dette tilfælde ventes Vestas kun at få begrænsede amerikanske ordrer til opsætning i 2016-17, og i så fald må vindmølleproducenten ud at hente ordrer andre steder for at sikre sin ordrebog.

"Det kan medføre mere pres på priser og marginer generelt. I dette scenarie tror vi, at markedet på mellemlang sigt for USA-installationer kan være "fornuftige" 6 gigawatt, men i 2016-17 kan volumener falde til under 5 gigawatt," vurderer Bank of America.

Global bank om Vestas: Markedet er alt for optimistisk

En fjerde mulighed er, at PTC-ordningen ikke bliver forlænget, men at andre forhold virker støttende for det amerikanske marked. Uden PTC'en kan markedet eksempelvis fortsat hente støtte i RPS-standarder, der sætter krav til elselskaberne om, hvor stor en del af deres energiforsyning, der skal komme fra vedvarende energikilder.

En god vækst i økonomien og lavere finansieringsomkostninger kan ligeledes drive en udvikling. I dette scenarie venter banken, at der kan blive tale om et årligt marked på 4 gigawatt.

Værste-fald-scenariet er ifølge Bank of America, hvis PTC'en ikke bliver forlænget og markedet for opstillinger kollapser "i nogle få år".

"Vi tror ikke, at et trøstesløst 2013-type-scenarie er sandsynligt (hvor der blot blev installeret 1 gigawatt efter 13 gigawatt opsat i 2012), da efterspørgsel rykkede frem forud for udløbet af PTC-ordningen ved udgangen af 2012. I et sådant scenarie venter vi, at årlige installationer kan falde mod 2,5 gigawatt årligt i nogle år efter 2015," vurderer banken.

Blandt andet på grund af usikkerheden om det amerikanske marked sænkede Bank of America - Merrill Lynch tirsdag anbefalingen af Vestas' aktie til "underperform" fra tidligere "neutral", og kursmålet blev reduceret til 220 kr. fra før 330 kr.

Aktien i Vestas ligger tirsdag middag 5,5 pct. lavere i 241,4 kr.

USA slækker vindstøtte-krav 

USA's vindmarked lever igen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også