Statoil bygger havmøllepark i Nordsøen til 14 mia. kr.

Endnu et kæmpe havmølleprojekt i Nordsøen ser dagens lys. Statoil og Statkraft bygger "The Dudgeon Offshore Wind Farm" ud for Norfolk i Storbritannien. Siemens leverer møllerne.
Foto: LM Wind Power
Foto: LM Wind Power
AF TOMAS KRISTIANSEN, SHIPPINGWATCH

Med Statoil og Statkrafts beslutning om at bygge the Dudgeon Offshore Wind Farm ud for Norfolk i Storbritannien, er endnu en kæmpe havmøllepark på vej i Nordsøen.

Projektet, der har en værdi på 15 mia. norske kr. eller ca. 14 mia. danske kr., har netop fået OK af de to selskaber til at gå i gang.

Den samlede investering skal finansieres gennem et partnerskab, hvor Statoil vil tegne sig for 5,5 mia. nkr., oplyser det norske energiselskab i en pressemeddelelese.

Tyske Siemens Wind Power vandt tidligere i forløbet mølleordren, der er på 402 megawatt (MW) i form af 67 styk 6,0 MW-møller, og som har en værdi på ca. 4,6 mia. kr.  - inkl. en serviceaftale.

"Når Dudgeon er færdigt, vil det levere vedvarende energi til op imod 410.000 husstande i Storbritannien. Udviklingen af The Dudgeon går nu ind i en ny fase, som starter med bygningen af kabler og en sub-station. Offshore installationerne skal bygges fra 2016," skriver selskabet i meddelelsen.

“Med investeringsbeslutningen i dag har vi igen bevist Statoils evne til at skabe værdi inden for offshore vind ved at bruge 40 års kompetencer og erfaring fra komplekse olie og gassektor-projekter. Dette er en videreførelse af vores kommercielle og trinvise tilgang til udviklingen inden for vedvarende energi," siger Statoils executive vice president Eldar Sætre.

Ny ph.d skal kortlægge fremtidens vindmøllemarked

Samsung afviser havmølle-exit

Nordjysk offshore-centrum svulmet gennem krisen

Medie: Samsung trækker sig fra havvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også