Siemens vinder Danmarks største landordre

Vestas-rivalen har vundet en ordre på 70 megawatt i Nordjylland.
Siemens SWT 3,0 megawatt. | Foto: Siemens
Siemens SWT 3,0 megawatt. | Foto: Siemens
AF RITZAU

Siemens Wind Power er løbet med ordren på at levere vindmøller til Danmarks største vindmøllepark på land - Klim Fjordholme i Nordvestjylland tæt ved Fjerritslev.

Det dansk-tyske selskab skal levere 22 vindmøller til projektet, som vil kunne forsyne 58.000 husstande med strøm om året. Det oplyser Vattenfall, som står for projektet, i en pressemeddelelse.

Vestas var også med i opløbet om at levere de nye møller til Klim Fjordholme, fortalte Vattenfall fortalte i januar 2013, men ordren endte altså med at gå til konkurrenten Siemens.

Udviklet og produceret i Danmark

Hos Siemens Wind Power er direktør Jan Kjærsgaard særligt glad for det danske projekt.

"Møllerne er lige som vores andre møller både udviklet og produceret i Danmark, så vi er altid ekstra glade for at skulle installere et større projekt her i landet".

"Det er af central betydning for os at opretholde et godt og stabilt hjemmemarked - det er nemlig ikke mindst sådan, at vi bedst understøtter vores store eksport ud af Danmark," siger han i meddelelsen.

35 møller skal udskiftes

Projektet i Nordjylland går ud på at udskifte 35 gamle vindmøller med 22 nye og dermed mangedoble mængden af strøm, der kan produceres.

"Alene seks af Siemens 3,2 megawatt vindmøller har samme effekt som de 35 gamle 600 kilowatt møller, og når parken er udbygget med de 22 nye møller, får den en samlet effekt på 70,4 millioner kilowatt," skriver Vattenfall i meddelelsen.

De 35 gamle Vestas-vindmøller har stået i vindmølleparken i Jammerbugt Kommune i 18 år. De bliver taget ned og eksporteret til blandt andet Italien og Irland, hvor de ventes at kunne levere strøm i yderligere 20 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også