Alstom slår Vestas og Siemens i polsk vindudbud

Opkøbsaktuelle Alstom kunne levere møller til Polen langt billigere end de to konkurrenter fra Danmark.
Foto: Alstom
Foto: Alstom
AF RITZAU FINANS

Franske Alstom løber med en vindmølleordre på 90 megawatt (MW), efter at selskabet slog både danske Vestas og dansk-tyske Siemens i et udbud.

Alstom løber med ordren, som er på 30 vindmøller til et polsk projekt ved navn Lotnisko (lufthavn, red.) i det nordlige Polen. Det skriver branchemedierne Renews og Windpower Monthly.

Det er det polske elselskab PGE, der har stået for udbuddet, og som samtidig offentliggør de tre selskabers tilbud.

Alstom vandt med et bud på 81,1 mio. euro, mens Vestas krævede 87,9 mio. euro og Siemens 90,5 mio. euro ifølge Renews.

Opgaven lyder både på at levere møllerne samt at installere og idriftsætte dem. Det skal Alstom gøre inden for de næste 18 måneder, ligesom det franske selskab skal give en toårig garanti.

Mølleprisen svarer til 0,90 mio. euro per MW inklusive installation.

Areva villig til at kigge på Alstom-vindaktiviteter

Alstom jagter danske leverandører

Siemens-bud på Alstom lige om hjørnet

Havvind: Store drenge med store balancer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også







Job

Se flere jobs