Vestas lander pæn ordre syd for grænsen

Den danske vindmøllekoncern Vestas har indgået en fast og ubetinget ordre på 19 stk. V112-3.3 MW-møller svarende til 63 MW.
Det fremgår af en meddelelse fra Vestas onsdag eftermiddag.
Kunden er selskabet KGE Windpark Schipkau Nord GmbH & Co, og projektet hedder Klettwitz II og er placeret i Brandenburg.
Aftalen indeholder derudover også en option på yderligere otte vindmøller og omfatter desuden en 15-årig serviceaftale.
Levering af vindmøllerne planlægges påbegyndt i andet halvår 2014, og idriftsættelsen forventes afsluttet i løbet af første kvartal 2015, fremgår det af meddelelsen.
Med ordren har Vestas nu i alt år-til-dato offentliggjort en ordreindgang 1.406 MW.
Vestas får pæn ordre i Sydkorea
Vestas: Finansiering på plads til 148 MW-projekt